KONKURRENCER

Happy Pride kære ”afvigere”!

KOMMENTAR: Copenhagen Pride er over os, og det synes som om, alting lige er lidt større i år. Og det er der brug for, for hadefulde og destruktive kræfter næres af vores blotte tilstedeværelse. Ja, Anni Grimm hænger som en sort sky over mangfoldigheden.

torsdag, 12 oktober 2017 12:01

Sebastian Mylsted-Schenstrøm (V)

Af Kategori Politik & Samfund
Sebastian Mylsted-Schenstrøm er kandidat til byrådet i Næstved Kommune for Venstre. Sebastian Mylsted-Schenstrøm er kandidat til byrådet i Næstved Kommune for Venstre. Foto: Sebastian Mylsted-Schenstrøm.
Bedøm
(0 Stemmer)

DAGENS LGBTQ-KANDIDAT – Op til Kommunal- og Regionsrådsvalget den 21. november sætter Out & About fokus på lokale LGBTQ-kandidater.

Alder: 25
Parti: Venstre
Kommune: Næstved Kommune.
Kandidatside: https://www.facebook.com/Sebastian-Mylsted-Schenstrøm-i-Næstved-Byråd-437813842938863/

Nævn tre politiske mærkesager du vil arbejde for:
1. Respekt for borgenes penge - kernevelfærden skal opprioriteres.
Kernevelfærden skal i fokus. Vi har mere brug for gode skoler, vuggestuer, børnehaver og plejehjem, end et opgraderet fodboldstadion, egnsteater eller vandland. Derfor vil jeg kæmpe for, at vi sætter kernevelfærden i fokus - også selvom vi så må sige nej til unødvendige ting. Der er råd til ordentlig kernevelfærd, hvis vi tør prioritere den.

2. Børn og unge skal have en god start på livet i Næstved Kommune.
At sikre børn og unge får en god start på livet - både fagligt og socialt - er vel nok den bedste investering vi som kommune kan foretage. Derfor skal vi opprioritere den tidlige sociale indsats overfor udsatte børn og unge. Vi skal have bedre normeringer i daginstitutionerne, og sidst men ikke mindst skal folkeskolerne løftes økonomisk og fagligt.

3. Nej tak til særskatter på erhvervsliv og byliv.
Vi ønsker alle en hyggelig og livlig bymidte samt et stærkt lokalt erhvervsliv, og derfor synes det kontraproduktivt, at vi som en af kun få kommuner i landet afkræver byens restaurationer og virksomheder en særskat som dækningsafgift, der gør det mindre rentabelt at drive virksomhed i Næstved Kommune.

Hvilke LGBTQ-emner optager dig mest:
Vi skal fra kommunal side blive bedre til at oplyse om homo-, bi- og transkønnethed allerede i de ældste klasser i folkeskolens seksualundervisning. Folkeskolerne skal opfordres til at trække på de store ressourcer, der ligger i frivillige organisationer som LGBT Danmark, og på denne måde inkludere det i den relevante undervisning.

Ligeledes bør vore lærere, pædagoger og sundhedsplejersker være rustet til at håndtere LGBTQ-spørgsmål hvis de måtte møde dem i deres arbejde. Derfor bør disse tilbydes kompetenceudvikling indenfor området.

Endelig skal der være streng nultolerance over for homofobisk/transfobisk mobning i vore folkeskoler og ungdomsinstitutioner. Observeres dette, skal der straks gribes ind pædagogisk, og i tilfælde af at dette ikke hjælper, så er det mobberen - og ikke offeret - der har et problem, hvorfor det aldrig må være offeret der eks. er nødt til at skifte skole e. lign.

Levevilkårsundersøgelser viser, at sundhedstilstanden hos LGBTQ-personer generelt er dårligere end blandt resten af befolkningen. Hvad vil du gøre for at forbedre dette i din kommune?
Som udgangspunkt er personlig sundhed et personligt ansvar. Når det er sagt, så har vi som kommune ansvar for at folk oplyses om og tilskyndes til sund livsstil mens de er i uddannelsessystemet. Dette gælder også ift. LGBTQ-unge og emner, der relaterer til dem - navnlig seksuel sundhed. Derfor skal vi blive bedre til at oplyse om seksuel sundhed for alle seksualiteter allerede i seksualundervisningen i de ældste klasser i folkeskolen, og vi skal sørge for, at lærerne er rustede til dette. Frivillige organisationer som LGBT Danmark må meget gerne inddrages i undervisningen.
Endelig er der natteravnene, som vi fortsat skal bakke op om, således at deres værdifulde arbejde med at skabe tryghed i nattelivet og uddele kondomer kan fortsætte.


 

SE ALLE KANDIDATER
Du kan se alle tidligere omtalte kandidater her. Se efter det regnbuefarvede KV17-logo, som bruges ved alle artikler vedrørende LGBTQ-kandidaterne til Kommunal- og Regionsrådsvalget valget den 21. november.

ER DU LGBTQ-LANDIDAT TIL KV17?
Er du LGBTQ’er og på stemmesedlen, men endnu IKKE blevet kontaktet af Out & About? Så send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

VIL DU MÅLRETTE DIN KAMPAGNE?
Vil du målrette din valgkampagne til LGBTQ-miljøet frem mod valget? Så tilbyder Out & About attraktive løsninger. Kontakt os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies