KONKURRENCER

Skal man absolut stemme på en LGBTQ-kandidat?

KOMMENTAR: Kommunalvalget nærmer sig, og politikere med forhåbningsfulde smil lokker med smiger og valgflæsk fra lygtepæle landet over. Se mig, husk mig, giv mig dit kryds. Men skal vi vælge med hjerte, hjerne eller regnbue?

tirsdag, 13 juni 2017 12:02

Regnbuen indtager Folkemødet

Af Kategori Politik & Samfund
Nogle af deltagerne i regnbueteltet ved Folkemødet i 2016. Nogle af deltagerne i regnbueteltet ved Folkemødet i 2016.
Bedøm
(0 Stemmer)

LGBTQ-miljøet rykker ind på Folkemødet på Bornholm. Regnbueteltet byder på masser af debat samt muligheden for at blive klogere og lære andre LGBTQ’ere at kende.

15.-18. juni rykker Folkemødet 2017 ind på Bornholm. Og LGBTQ-miljøet rykker med: AIDS-Fondet, Copenhagen Pride, Happy Copenhagen, LGBT Danmark og Sabaah er gået sammen om at opstille og drive Regnbueteltet.

”I år sætter vi særligt fokus på mangfoldighed, sundhed, menneskerettigheder og levevilkår. Vi vil gøre det usynlige synligt for at aftabuisere LGBT og hiv og aids,” siger Morten Asbjørn Jensen, som er med til at arrangere Regnbueteltet under Folkemødet.

Heteroseksuelle velkomne
”Vores motto er mangfolkelighed. Vi har insisteret på at få et telt med en meget synlig placering, fordi vi ønsker at udvide Folkemødets idé om at samle folk og elite til også at give mulighed for at mødes på tværs af seksualitet og kønsidentitet. Heteroseksuelle er også varmt velkomne i Regnbueteltet,” understreger Morten Asbjørn Jensen.
Regnbueteltet ligger på Kæmpestranden, stadeplads J9:

”Vi serverer en fadøl fra Svaneke Bryghus til alle, der ved hvad LGBTQ betyder,” lover han.

Queer-gruppe blandt hjemløse
Det er tredje år, at LGBTQ-organisationerne deltager samlet i Folkemødet, og i år er Regnbueteltets program større end nogensinde før.
”Jeg tror, at samarbejde i LGBTQ-miljøet er vejen frem. Både fordi det giver os en stærkere stemme udadtil, men også fordi vi lærer hinanden bedre at kende på tværs af organisationerne,” siger Morten Asbjørn Jensen.

For to år siden fik Regnbueteltet besøg af to hjemløse, der er queers.
"De følte sig lidt hjemløse i hjemløsemiljøet, ja!, men Dijana fra Copenhagen Pride har inspireret dem til at etablere et queer-netværk under SAND, Landsforeningen for Hjemløse. Vi glæder os meget til også at se dem i Regnbueteltet i år.”


Program for Regnbueteltet

Torsdag 15/6

13.30 Åbningsdebat
I en sjov, afslappet og uformel atmosfære sættes mangfolkeligheden på spidsen. Mød ledere i AIDS-Fondet, Copenhagen Pride, Happy Copenhagen, LGBT Danmark & Sabaah.

14.00 Intersektionalitetsworkshop
Er du homo eller heteroseksuel? Er du dansker eller muslim? Hvordan slipper vi af med sort/hvid-tænkning, spørger Copenhagen Pride og Sabaah på denne workshop om begrebet intersektionalitet.

16.30 Repræsentation i LGBT+-miljøet
Copenhagen Pride og Sabaah indbyder til debat om manglende repræsentation af f.eks. kvinder, minoritetsetniske danskere og personer med funktionsnedsættelse i LGBTQ-organisationerne – og hvad vi kan gøre ved det.


Fredag 16/6

11.30 LGBT-sundhed og -trivsel
LGBT Danmarks Søren Laursen spørger Søren Brostrøm om Sundhedsstyrelsens syn på behandling af transkønnede, forbuddet mod bloddonation, HPV-vaccination af drenge og administrative forhindringer for medmødre på fødegangen.

13.30 PrEP i Danmark?
Med PrEP kan vi nedbringe antallet af nye hiv-smittede. Men hvad skal der til for, at PrEP bliver tilladt i Danmark, spørger AIDS-Fondet fagpersoner og politiske beslutningstagere.

14.30 Ungdomspartierne om LGBT+
Hvordan skaber vi et samfund uden at opleve mobning og diskrimination, spørger LGBT+ Ungdom, som inviterer ungdomspartierne til debat om unge LGBT+’eres levevilkår.

16.30 LGBT-seniorboliger
Mød boligforeningen 3B’s formand, Steffen Morrild, og direktør, Morten Boje, til en snak om LGBT-seniorbofællesskaber.


Lørdag 17/6

11.30 Flugtens mangfoldighed
Søren Laursen fra LGBT Danmark taler med Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp om forfølgelse af LGBT’ere, dokumentation af overgreb, flugt og asylsagsbehandling.

12.00 Normkritisk oplæg
Hvilke normer undertrykker og ekskluderer? Hvordan kan vi gøre vores sprog mere inkluderende? Hvordan kan vi gøre ligestillingsdebatten mindre ensporet? Og hvad er privilegier for en størrelse? Med Skoletjenesten, LGBT+ Ungdom.

14.00 Menneskerettigheder i Afrika
Projektmedarbejder Nicole Scharf fortæller, hvordan LGBT Danmark anvender LILO-metoden i Tanzania, Tunesien og Uganda. LILO står for Looking In, Looking Out og har som mål at styrke den enkelte til at gå op imod de udfordringer, vedkommende udsættes for.

15.00 LGBT og ulighed i sundhed
”Er du nu sikker på, at du ikke er gravid?” ”Hvem af jer er så faren?” ”Men I har jo ikke rigtig sex.” AIDS-Fondet og Dansk Sygeplejeråd debatterer barrierer i sundhedsvæsenet for lesbiske, queers og biseksuelle kvinder. Karina Willumsen åbner debatten med en sang.

16.00 Sex-quiz
Smitter sexsygdomme ved sex mellem kvinder? Hvad er en slikkelap? Og hvornår skal man testes?  Kom og quiz med AIDS-Fondet og bliv klogere på seksuel sundhed for kvinder, der har sex med kvinder.


Søndag 18/6

10.00 Evaluering af folkemødet
AIDS-Fondet, Copenhagen Pride, Happy Copenhagen, LGBT Danmark og Sabaah evaluerer deltagelsen på Folkemødet og understreger, at alle synspunkter er velkomne.

 


Denne artikel er tidligere bragt i maj-udgaven af Out & About, som du finder gratis på de fleste LGBTQ-relaterede steder eller online her.


 

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies