KONKURRENCER

Prisuddelingsfest og Winter Pride

Den 8. februar holder LGBTQ-miljøet sin årlige prisuddelingsfest i Cirkusbygningen, København.

mandag, 28 november 2016 11:12

Ny regering slår homo-rekord

Af Kategori Politik & Samfund
Den åbent homoseksuelle Søren Pape Poulsen (K) er ny justitsminister. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fortsætter på posten, og Anders Samuelsen er ny udenrigsminister (LA). Den åbent homoseksuelle Søren Pape Poulsen (K) er ny justitsminister. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fortsætter på posten, og Anders Samuelsen er ny udenrigsminister (LA). Foto: Facebook / Lars Løkke Rasmussen.
Bedøm
(0 Stemmer)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har mandag formiddag været på Amalienborg, og præsenteret sin nye regering for Dronningen. En regering, som på ministerholdet har to åbne homoseksuelle. Sundhedsområdet, som blandt andet dækker behandling af transkønnede, får også ny minister.

Regeringen Lars Løkke Rasmussen III bliver Danmarks første regering med mere end én åben homoseksuel minister.

Formand for De Konservative Søren Pape Poulsen bliver ny Justitsminister efter Søren Pind. Søren Pape Poulsen er åben homoseksuel, og bor til daglig sammen med sin kæreste Josue Medina Vasquez.

Læs også: Ny konservativ leder: Jeg er homoseksuel

Ny Økonomi- og indenrigsminister bliver Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance.

Om der er andre LGBT-ministre i den nye regering er muligt, men de er i så fald ikke sprunget ud.

Ny sundhedsminister
For mange transkønnede vil det være interessant, at landet får ny sundhedsminister. Ny sundhedsminister er Ellen Trane Nørby fra Venstre, som tager over efter Sophie Løhde (V). Sundhedsministeren spiller en central rolle i transmiljøet, da mange transkønnede er i tæt kontakt med sundsvæsenet.

LGBT-området indskrevet i regeringsgrundlaget
Den nye regering har indskrevet et afsnit i regeringsgrundlaget, som omhandler både seksualitet og kønsidentitet:

”Friheden til at vælge sin partner og til at leve åbent om sin seksuelle overbevisning og kønsidentitet er grundlæggende i det danske samfund. Regeringen vil fortsætte arbejdet med at fremme lige muligheder og frihed for den enkelte uafhængigt af seksualitet og kønsidentitet."

Det har fået LGBT Danmark til at kommentere på den nye regering:

”Det er meget positivt, at regeringen vælger at skrive LGBT-forhold ind i regeringsgrundlaget,” udtaler Søren Laursen, forperson for LGBT Danmark, på Facebook og fortsætter: ”Det er en meget generel tekst, så vi må arbejde på at få skabt konkrete udmøntninger af den. Men hånden er rakt ud, det er positivt.”

Kønsfordelingen i den nye regering er ni kvinder og 13 mænd.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies