Top banner right

Torsdag, 17 September 2015 18:45

Ny regering støtter ikke homoer på Færøerne

Af Kategori Politik & Samfund
Færøernes nye regeringsgrundlag indeholder ikke ligestilling af homorettigheder. Færøernes nye regeringsgrundlag indeholder ikke ligestilling af homorettigheder.
Bedøm
(0 Stemmer)

Partiprogrammet fra den nye regering på Færøerne indeholder intet om ligestilling af homoseksuelle.

Hvis du bor på Færøerne, må du ikke indgå registreret partnerskab eller blive gift i en kirke, hvis din udkårne er af samme køn som dig. Hvis du er lesbisk og din kæreste får et barn, risikerer du at stå helt uden rettigheder over for dit barn.

Homoseksuelles rettigheder var et af valgkampens helt store emner på Færøerne, og da socialdemokraten Aksel V. Johannesen blev valgt som formand for Landsstyret, havde mange nok håbet på hjælp til LGBT'erne.

Nu har Johannesen præsenteret regeringsgrundlaget, men der er ikke hjælp i sigte for de homoseksuelle færinge. Johannesens partifælle Sonja Jógvansdóttir er både lesbisk og meget populær. Men selvom hun fik 3. flest personlige stemmer til valget, har hun hverken fået en ministerpost eller nok politisk indflydelse til at få indført LGBT-rettigheder.

Regeringen er endnu ung, og så længe der er flertal for LGBT-rettigheder blandt Landstingets 33 medlemmer, er der håb for homoseksuelle færinge på frierfødder.

Danmark var det første land i verden, som i 1989 gav homoseksuelle ret til at indgå registreret partnerskab. Det var kun 8 år efter at homoseksualitet blev fjernet fra listen over psykiatriske sygdomme. I 2012 blev kirkelige vielser tilgængelige for homoseksuelle i Danmark.

Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies