KONKURRENCER

Dandaras død må ikke være forgæves

KOMMENTAR: Fredag bragte vi den hjerteskærende historie om brasilianske Dandara dos Santos, som brutalt blev slæbt ud af sit hjem, mishandlet, dræbt og efterladt på gaden.
Historien er voldsom, billederne er voldsomme, og videoen nærmest ubærlig at se, så hvorfor valgte vi at vise dem?

mandag, 29 december 2014 00:00

Love is a Human Right - verden over

Af Kategori Debatindlæg
På billedet ses Gunvor Wibroe (S), som udtaler sig om menneskerettigheder i Gambia. På billedet ses Gunvor Wibroe (S), som udtaler sig om menneskerettigheder i Gambia.
Bedøm
(0 Stemmer)

I sidste uge skrev vi om Amnesty International, som havde iværksat en protestaktion. Ny lov i Gambia kan give homoseksuelle livstid. Vi har fået et interview med Gunvor Wibroe, medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg og formand for Socialdemokraternes landsdækkende ligestillingsudvalg.

-Hvad siger du til den nye lov, og den gambianske præsidents udtalelser?
(Præsidenten beskrev i oktober homoseksualitet som ”satanisk adfærd”.)

Den nye lov i Gambia er vanvittig. Så kort kan det siges! Og det er trist, at vi stadig har den slags forfølgelse i verden i dag. Den nye lov er en krænkelse af menneskerettighederne. Desværre forfølges og diskrimineres homo- og biseksuelle samt transpersoner over hele verden. Det er fuldstændigt uacceptabelt. Og det skal vi bekæmpe alt, hvad vi overhovedet kan.

-Hvad mener du om Amnesty International's initiative ift. protestaktionen. Nytter det noget?

Jeg var i mange år kampagneleder i Amnesty og ansvarlig for organisationens LGBT-arbejde. Jeg ved, at Amnestys arbejde virker. Når Amnesty f.eks. samler underskrifter sender organisationen og underskriverne et signal om, at "the whole world is watching". At myndigheder og andre menneskerettighedskrænkere ikke uset kan undertrykke deres borgere. Og derved oplever homo-organisationer i Gambia og andre steder, at mennesker fra hele verden støtter dem og deres sag. Og det er enormt vigtigt.     

-Hvad kan vi fra politisk side i Danmark gøre for at ændre forholdene?

Politisk mener jeg, at vi skal bringe forholdene for homo- og biseksuelle samt transpersoner op, hver gang vi taler med de gambiske myndigheder. Og jeg mener, at udviklingsministeren skal gøre, hvad han kan for at mødes med LGBT-aktivister fra Gambia. Og på den måde signalere, at diskrimination og forfølgelse under ingen omstændigheder kan tolereres. At vi holder øje med dem. Både fra dansk side og i EU-sammenhæng. 

-Bør Danmark fratage Gambia Ulandsbistanden for at presse præsidenten til at tilbagetrække loven?

Den danske udviklingsbistand er indirekte - gennem midler til oplysningsarbejde - med til at bekæmpe uvidenhed om homoseksualitet i Afrika. Jeg besøgte Etiopien sidste år og så, hvordan udviklingsmidler f.eks. bruges til projekter, hvor man oplyser om HIV og Aids. At sygdommen kan ramme alle. Det er bl.a. uvidenhed om HIV/Aids, som nogle steder har gjort homoseksuelle sårbare overfor diskrimination og forfølgelse. Men det kan, og skal vi bekæmpe.

-Jeg ved, at du agter at deltage i Riga ved næste Pride. Hvorfor vil du gerne det?

For mig er menneskerettighederne noget af det vigtigste. De beskytter mennesker og hele samfund. I 2008 gik jeg med i pride i Letland for at støtte op om menneskerettighederne. Riga Pride var tidligere både blevet forbudt og udsat for chikane. Men det lykkedes os at gennemføre priden trods store mod-demonstrationer. Homo- og biseksuelle samt transpersoners rettigheder er stadig under pres i Østeuropa, og derfor  har jeg valgt at gå med i Riga Pride igen til sommer, hvor den også er Euro-pride. På den måde er jeg med til at bakke op om at menneskers rettigheder - at Love is a Human Right - verden over.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies