KONKURRENCER

2017... åh nej...

GOD MORGEN! ONDT I HÅRET? TØMMERMÆND? MORALSKE tømmermænd måske? Det er ikke pænt gjort at råbe, men det får man nogle gange lyst til. I 2016 ret ofte synes jeg. Oftest i frustration, men også i afmagt og raseri. Bliver 2017 anderledes? Nej, tværtimod.

søndag, 27 december 2015 16:35

Kønsneutral opdragelse er et vidt forstået begreb

Af Maja Jønsson Kategori Debatindlæg
Bedøm
(0 Stemmer)

TEMA: Kønsneutral opdragelse.
Børnene bliver dybt forstyrrede, mener teolog. Eksperter er imidlertid mere rolige, hvad angår begrebet kønsneutral opdragelse

Bølgerne går højt i debatten omkring den alternative opdragelsesform, der har sat sit præg på det danske medielandskab. Et gennemgående faktum er, at kønsneutral opdragelse bliver forstået og defineret forskelligt. Holdningerne til begrebet i praksis varierer fra, at det er en samfundsnedbrydende ideologi til et misforstået begreb.

En virkelighedsfornægtende ideologi
Mangel på rammer er skyld i det fokus, der er på kønsneutralitet i dag, mener teolog, journalist og debattør, Iben Thranholm.
"Det handler om, at der slet ikke skal være nogen given orden i verden. Alt er tilvalgt. Det er en farlig og en virkelighedsfornægtende ideologi. Kønsneutralitet er samfundsnedbrydende og personnedbrydende. Det kommer til at koste samfundet dyrt, og jeg tror, der kommer mange personlige tragedier ud af det," advarer Iben Thranholm. Hun erindrer en kønsopdelt opdragelsesform, der prægede dagsinstitutionerne for ti år siden. Her klædte drenge sig ud som riddere, og piger som prinsesser.
"Børn elsker at være i de roller. Det må de pludselig ikke mere. Det er et overgreb, og børnene bliver dybt psykologisk forstyrrede af det."
Ifølge Iben Thranholm kan man ikke finde ud af, hvem man er uden at acceptere, man har et køn.
"Kønsneutralitet er en transgenderideologi, der er udtryk for et sygt samfund, der har opløst sig selv til et neutrum," argumenterer hun.

Rammer i opløsning
Hver fjerde dansker har problemer med angst, også børn og unge, pointerer Iben Thranholm. Selvom hun ikke kan bevise en direkte årsagssammenhæng, så tror hun, der er en kobling til de opløste rammer, hun oplever i det danske samfund.
"Folk kan ikke finde ud af deres liv, og hvor de skal hen. Det viser, at den her opløsning hvor man bestemmer alting selv, inklusiv dit køn, det er en for stor belastning for mennesket," forklarer hun.
De opløste rammer er dog ikke genkendelige for alle, heller ikke for lektor og ph.d. ved Institut for psykologi og uddannelsesforskning på Roskilde Universitet, Jo Krøjer.
"Vi lever i et institutionaliseret samfund, hvor menneskers liv i høj grad er rammesat. Fra dagsinstitution og op igennem uddannelsessystemet og til arbejdsmarkedet er vi underlagt en rammesætning."
Hun pointerer yderligere, at al form for opdragelse er en ramme for børn, og derfor også den kønsneutrale. Ved at forkaste teorien om manglende rammer afviser hun også det som årsag til manglende identitetsdannelse og angst hos danske børn og voksne.

Et pædagogisk værktøj
Jo Krøjer er ikke bekymret for det aktuelle fokus på kønsneutral opdragelse.
"Selvom nogle forældre praktiserer det, betyder det ikke, at deres børns identitet bliver fuldstændig anderledes. Så længe man lever i et samfund som vores, der er rammesat og ikke kønsneutralt, er kønsneutral opdragelse en umulighed. Der er ingen mennesker der kan leve afskåret fra det omgivende samfund."
Ifølge Jo Køjer udvikler børn deres identitet som følge af det samspil, de har med omgivelserne, og her spiller eksempelvis samfundets rammer og sociale relationer en stor rolle. Pointen for dem der udøver kønsneutral opdragelse er derfor ifølge Jo krøjer en anden.
"De forsøger at vise børn, at det biologiske køn ikke skal sætte begrænsninger for den enkeltes muligheder. Men det betyder ikke, at man aflyser kønnet."
Adjunkt og underviser ved Pædagoguddannelsen Sydhavn, Jacob Graack, mener ligesom Jo Krøjer, at kønsneutralitet er en misforstået term.
"Ordet 'neutralitet' befinder sig for mig mellem to yderpunkter. Hvis mangfoldighed er regnbuen, så er neutralitet det gråbrune i midten. Det antyder ensartethed, og det er misforstået" argumenterer han.

Andet begreb, samme værdier
Jacob Graack mener, at man bør ændre fokus til et andet begreb, der har de samme grundværdier som kønsneutralitet. Det normkritiske perspektiv er særligt lånt fra Sverige og organisationen Amnesty International.
"I det normkritiske perspektiv sætter man fokus på flertallet i stedet for, som i et toleranceperspektiv, at sætte fokus på det og dem, der er anderledes end normen. For eksempel drenge der går i kjoler. Ved at sætte spørgsmålstegn ved normen skaber man bevidsthed om, at ting kan være på mange måder. På den måde kan pædagoger være med til at vende billedet," forklarer Jacob Graack. Han mener, det normkritiske perspektiv giver børn en nysgerrighed, der lærer dem at anerkende det anderledes. Han bruger derfor også begrebet i sin undervisning.

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies