KONKURRENCER

Dandaras død må ikke være forgæves

KOMMENTAR: Fredag bragte vi den hjerteskærende historie om brasilianske Dandara dos Santos, som brutalt blev slæbt ud af sit hjem, mishandlet, dræbt og efterladt på gaden.
Historien er voldsom, billederne er voldsomme, og videoen nærmest ubærlig at se, så hvorfor valgte vi at vise dem?

lørdag, 28 november 2015 16:56

Losset i fantasi-bollerne!

Af Katrine Parkø Knudsen. Kategori Debatindlæg
Bedøm
(0 Stemmer)

Katrine er 30 år, pædagog, biseksuel og en singlekvinde i sin bedste alder. Følg med i Katrines klummer, hvor hun fortæller om verden, om livet og om hvordan kærligheden kan være svær at finde, selvom man er "lidt til det hele".

Lad mig starte med at sige, at jeg er en ret maskulin pige. Jeg har langt hår og elsker at gå med kjole, bevares, men min humor og min indstilling til sex og venner er meget lig hvordan mænd har det. Drama er not my thaaang, jeg siger tingene som de er.
Jeg voksede op med kun min far og min storebror, hvilket vil sige at jeg har arvet min brors tøj og leget med actionfigurer og biler, og at min far havde rollen som begge mine forældre – og hold kæft hvor har han gjort det godt! Se da lige mig!!

Jeg plejer at sige, at jeg står op og tisser og at jeg har et sæt imaginære, blege, gigantiske, hårløse nosser som jeg ikke er bange for at bruge. (Forstå mig ret: jeg går ikke rundt og tea bag'er folk!) Jeg har altid ligesom "humpet" mine kærester, når de har ligget på maven og jeg har set mit snit til det, jeg nyder at være den dominerende i et forhold, jeg gider ikke small-talk og sladder, jeg er meget bramfri og højlydt og synes prutter er det sjoveste i verden. Alle sammen karaktertræk som ligger længere mod den maskuline side, end den feminine.
Det kom da derfor heller ikke som den vilde overraskelse for min kære fader, da jeg erklærede min bi-seksualitet i hans bil, på vej hjem til mig efter at have været på besøg i hans bindingsværks- hybel på Nordfyn, efter vi begge havde gloet efter den samme kvinderøv. Hans respons var ordret: "Eeeeej, så kigger du efter Anne Linnet!". Den lader vi lige stå lidt...

Nu skulle man så tro, at fordi man er 'lidt til det hele ́, så er det nemmere at finde kærligheden – big fat NO! Kort fortalt, så er jeg stadig single og prøver at få det bedste ud af det, selvom kærlighed og tosomhed er det jeg gerne vil. Jeg opsøger den hvor jeg kan og synes selv jeg gør et habilt stykke arbejde. Kærligheden gør i hvert fald ikke rigtig noget for det selv, men opfører sig somme tider som en pigesur pms-trunte, som losser mig i fantasi-bollerne og råber "Voldtægt!", således at jeg må flygte og skamme mig i min hule lavet af dyner, kage og non-stop HBO. Men jeg kommer altid ud igen.

Jeg har så måske heller ikke den nemmeste personlighed, at finde en partner til. Mange bliver skræmt ad helvedes til, fordi jeg fylder så meget, er så intens, kræver så meget. Men når der en dag er en som kan rumme mig – hele mig – så bliver det godt, det er jeg sikker på!
Jeg ændrer mig i hvert fald ikke, for jeg elsker mig! Hver en centimeter af mig.
Måske den kærlighed jeg søger, allerede er i mig og i mine kæmpe, indbildte cojones?
Den tanke synes jeg indbyder til en omgang selvkærlighed af den lumre slags og således siger jeg tak for i dag.

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies