.

Hvem skal have årets brokke-AXGIL?

KOMMENTAR: Hvorfor har dén og dén og hun, han og hen og dét ikke vundet en AXGIL? Hvorfor har JEG ikke vundet? Jamen kære læser: Hvorfor har DU ikke nomineret dem – eller dig selv? Forventer du, at ”de andre” gør det for dig?

onsdag, 15 oktober 2014 00:00

Tæt på 1000 vil bevare Cosys åbningstider

Af Kategori Danmark
Bedøm
(0 Stemmer)

Da Cosy Bar tidligere på måneden blev frataget fire timer af sin daglige åbningstid, blev der straks startet en underskriftindsamling til fordel for at bevare åbningstiderne "som de altid har været". Nu har indsamlingen tæt på 1000 støtter.

Det vakte stort postyr, da homo-baren Cosy tidligere på måneden uden varsel fik indskrænket sin bevilling med fire timer dagligt, og i øvrigt også fik tildelt en bevilling, der var ét år kortere end normalt, og kun gælder til september 2015.

Og der gik da heller ikke længe, efter nyheden om de forkortede åbningstider kom frem, før en underskriftindsamling til fordel for at bevare de nuværende åbningstider var skudt i gang.

I skrivende stund har underskriftindsamlingen 'Bevar Cosy bars åbningstider som de ALTID har været' høstet underskrifter fra 921 personer.

"En skandale"
Dermed går der ikke længe, før Cosy Bar kan tælle sine støtter i tusinder.

- Jeg har kommet fast på Cosy bar siden i 80erne. Ingen steder i hverken ind eller udland er jeg blevet behandlet så pænt som af Britta eller nu datteren Camilla, skriver Jørgen Hyldig på indsamlingens hjemmeside.

- Stedet er og har været så meget en del af mit byliv at det er synd og skam, og en skandale at der pludselig fra myndighedernes side bare uden videre kappes af åbningstiden, fortsætter gæsten.

Næstformand for Bevillingsnævn siger undskyld
Efter den tilsyneladende lidt spegede afgørelse om den kortere bevilling har næstformanden i bevillingsnævnet, Leif Donbæk (SF), da også undskyldt processen overfor Cosy Bars ejer, Camilla Lantz.

Det ændrer imidlertid ikke på, at afgørelsen om den forkortede lukketid for indeværende ikke ser ud til at blive ændret.

Spørgsmålet er så, om underskriftindsamlingen vil vokse sig så stor, at man fra bevillingsnævnets side kan blive nødt til at genoverveje tingenes tilstand.

Out & About følger sagen.

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies