Top banner right

Fredag, 29 November 2019 08:00

Hiv-kurven er knækket i Danmark

Af Peder Holk Svendsen Kategori Danmark
Hiv-kurven er knækket i Danmark Foto: Pixabay.com
Bedøm
(5 Stemmer)

Her i dagene op til World AIDS Day er der som vanligt opmærksomhed på hiv- og aids-situationen herhjemme og i udlandet og i år er der nye og positive toner at høre på området.

Ifølge Statens Serum Institut kan man for første gang tale om, at hiv-kurven er knækket i Danmark. Baggrunden er det samlede antal ny-diagnosticerede i 2018. "Vi har et momentum af historiske dimensioner, som ikke må glide os af hænde," siger Andreas Gylling Æbelø, direktør i AIDS-Fondet.

I 2018 blev der således anmeldt 159 nye tilfælde af hiv. Det ligger væsentligt under de foregående år, som har ligget omkring 200 nye tilfælde. Efter store fald i slut-halvfemserne og start-nullerne har forekomsten af hiv i Danmark ligget stabilt. Men ikke længere.

Faktisk er der tale om så signifikant et dyk i nye tilfælde, at Statens Serum Institut vurderer, at hiv-kurven endelig er knækket

Andreas Gylling Æbelø maner dog til besindighed over tallene, det er ikke tiden til at slække på indsatsen, men derimod sætte alle kræfter ind i indsatsen mod hiv:

"Men et momentum er intet værd, hvis man ikke udnytter det. Vi ved alt for godt, at hvis man læner sig tilbage og overbeviser sig selv om, at det nok ordner sig selv så vil der i bedste fald være tale om en opretholdelse af status quo. Vi skal trykke på speederen nu, så vi ikke behøver at vende om senere."

Du kan høre mere fra Andreas Gylling Æbelø i P1 Morgen her.

World AIDS Day bliver i år markeret ved en Julekoncert i Trinitatis Kirke i København med overværelse af H.K.H. Prinsesse Marie, der efter koncerten vil tænde lys til minde om ofrene for aids.

 

Nye tilfælde af hiv i Danmark:

Om hiv og aids i verden:

 

Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies