Top banner right

Tirsdag, 26 November 2019 15:00

Debatmøde om krænkelser i LGBT+ miljøet

Af Bert Svalebølle Kategori Danmark
Debatmøde om krænkelser i LGBT+ miljøet Foto: Flyer for debatmødet
Bedøm
(4 Stemmer)

Lars Henriksen, forperson i Copenhagen Pride, blev krænket af Smaddermanden (Søren Østergaard), og Sigmund bliv taget af programmet til Danish Rainbow Awards, fordi nogle var blevet krænket over det YouTube-klip, han havde lavet om nydanskere.

Det at flere i LGBT+ miljøet bruger orden krænket, har fået Anders Bendiksen fra ”Alle bøsser der søger i Danmark” til at arrangere et debatmøde om emnet.

Det vil dog ikke være en helt normalt debat, for der vil ikke direkte kunne stilles spørgsmål undervejs i debatten. Men man kan skrive sine spørgsmål på et stykke papir, som man så kan lægge i en ”hat”, og det vil så være værten, der læser spørgsmålene op. Denne fremgangsmåde er valgt for at undgå for meget debat og snak imellem publikum.

Grunden til at Anders Bendiksen ønsker at lave en fysisk debat, er, at folk også skal have lov til at høre de rigtige personer forklare sig med deres egne ord og, hvorfor de har det, som de har det, med krænkelser, der ofte foregår på de sociale medier såsom Facebook, YouTube og Instagram.

 

Deltagere i debatten om krænkelser i LGBT+-miljøet:

Lars Henriksen (forperson for Copenhagen Pride)

Sigmund (sanger)

Maria Muhandes (forperson i Sabaah)

 

Vært for debatten er:

Chantal Al Arab

 

Debatten vil foregå på Kafe Knud, Skindergade 21, København den 11. december fra klokken 19.

 

Der vil være mulighed for at spise på Kafe Knud før debatmødet. Derved er man også sikret en siddeplads til debatten. Det koster 100 kroner for mad og en øl eller vand.

 

Tidsplan:

Kl. 17:30-18:45 Spisning

Kl. 18:45-19:00 Oprydning og klargøring til debat

Kl. 19:00-20:30 Debat

Kl. 20:30 Afslutning

Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies