Top banner right

Fredag, 23 August 2019 09:32

Lars Henriksen gør oprør med nedladende "homo-sjov"

Af Bert Svalebølle Kategori Danmark
Lars Henriksen gør oprør med nedladende "homo-sjov" Foto: Skærm dump fra reklamen på facebook
Bedøm
(10 Stemmer)

I flere annoncer på facebook bruger skuespilleren Søren Østergaard sin kendte karakter Smaddermanden til at reklamere for sin nye forestilling med Zirkus Nemo. I reklamen holder Smaddermanden sig ikke tilbage med at bruge ord som bøsser, homoer og andet for at lave sjov og opmærksomhed omkring sit show.

Og det er noget som Lars Henriksen, formand for Copenhagen Pride, bestemt ikke bryder sig om. På sin facebook-væg skriver Lars Henriksen:

"Når fodboldfans råber homofobisk nedladende på stadion er der enighed om, at det ikke er i orden!

Når ungerne i skolegården bruger ord som bøsse, svans eller homo som udtryk for ting, de synes er dårlige, skrider vi ind.

Hvad er reaktionen når en midaldrende, cis-hetero komiker anvender minoriteter som genstand for sin satire og gør os til centrum for sin såkaldte komik?

Jeg protesterer!

Jeg synes, det er krænkende!

Jeg beder om, at det ophører!

Jeg vil ærligt talt ikke finde mig i at blive latterliggjort og nej! Det er ikke fordi, jeg er tyndhudet, krænkelsesparat eller ikke forstår joken!

Jeg synes bare overhovedet ikke, at det er morsomt!

Skal du gøre dig lystig, Søren Østergaard, så gør det venligst på din egen bekostning! Så skal jeg nok le med!"

 

Du kan se reklamen her.

 

Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies