Top banner right

Onsdag, 14 August 2019 12:43

Anders Bendiksen mødes med Copenhagen Pride

Af Bjarne Henrik Lundis Kategori Danmark
Bedøm
(5 Stemmer)

Det står uklart, hvordan det kunne gå til, at Anders Bendiksen, den ene bestyrer af Facebook-gruppen ”Alle bøsser der søger i Danmark” kun et døgn før, at paneldebatten om ”Facebookgrupper, socialisering og ensomhed”, som fandt sted i går tirsdag den 13. august, blev udelukket for at deltage.

Og især spørgsmålet hvorfor? Ifølge Anders Bendiksen har han bedt Copenhagen Pride om at få konkret bevismateriale for, hvad han har gjort forkert. Men det har han ikke fået.

”Når pride-ugen er over, har jeg aftalt med Michael Bager fra Copenhagen Pride at mødes med ham over en kop kaffe. Jeg ser frem til at høre nærmere om, hvad der er sket i denne sag”, fortæller Anders Bendiksen til Out & About. Han er stadig meget forundret over, at han med så kort varsel blev smidt ud som paneldeltager.

”Hvorfor har de ikke reageret noget før”, spørger Anders Bendiksen. Et svar han håber at blive klogere på efter kaffemødet med Copenhagen Pride.

Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies