.

Hvad er en god LGBT-rollemodel?

KOMMENTAR: Vi har alle brug for rollemodeller, og særligt helt unge som mærker deres seksualitet udvikle sig, har brug for nogen at spejle sig i. Men hvad ER egentlig en god rollemodel? Hvad kan vi selv gøre?

tirsdag, 14 maj 2019 13:39

Fuglekrigen i kanøfleskoven – en generalforsamling

Af Ahmad Mahmoud Kategori Danmark
Ahmad Mahmoud er forfatter og debattør med dansk-palæstinensiske rødder. Han er uddannet maskinmester og udgav i 2015 bogen Sort land om sin opvækst i det almene boligkvarter Askerød i Hundige. Ahmad Mahmoud får med dette indlæg debut på Out & About. Ahmad Mahmoud er forfatter og debattør med dansk-palæstinensiske rødder. Han er uddannet maskinmester og udgav i 2015 bogen Sort land om sin opvækst i det almene boligkvarter Askerød i Hundige. Ahmad Mahmoud får med dette indlæg debut på Out & About. Foto: Privat.
Bedøm
(3 Stemmer)

’Kampklar’ siden 1948, står der på LGBT Danmarks hjemmeside. ´Kampklar´ var i bogstavelig forstand det, der kendetegnede den ekstraordinære generalforsamling søndag den 12. maj 2019. Stemningen i Copenhagen Prides lokaler på H.C. Andersens Boulevard sitrede som inden en hanekamp i et beskidt latinamerikansk lille hul. Hanekampe slutter først, når den ene hane er død, og med dette metaforiske perspektiv hentet fra fuglelivet sluttede også Generalforsamlingen. Den gamle ledelse måtte indse, at deres tid som egenrådige Kongeørne var slut, og måtte forlade pladsen til fordel for nyudklækkede og småkrigeriske unger.

Ahmad Mahmoud er forfatter og debattør med dansk-palæstinensiske rødder. Han er uddannet maskinmester og udgav i 2015 bogen Sort land om sin opvækst i det almene boligkvarter Askerød i Hundige. Ahmad Mahmoud får med dette indlæg debut på Out & About.



Inden dagen for den store kamp var der sendt en motiveret dagsorden, som var resultatet af en underskriftindsamling med henblik på at få udskiftet ’de gamle rosédrikkende og småkagespisende bøsser’. Nærværende skribent forbeholder sig retten til neutralitet, og diverse udtalelser omkring personer er baseret på overhørte ytringer i et lokale, hvor der helt tydeligt var trukket to fløje skarpt op. De unge og de gamle. Et generationsskifte.

Tilbageholdelse eller fordrejning af information.
Bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab.
Latterliggørelse, skæld ud i det offentlige rum.
Fjendtlighed eller tavshed.
Sårende personlige bemærkninger.
Usynliggørelse.
Nedvurdering.
Usaglig fratagelse eller reduktion af ansvar og arbejdsopgaver.

Ovenstående er alvorlige anklager, der i Amerikas sydstater ville sende den anklagede direkte på dødsgangen. Flere af beskyldningerne minder om – og peger på mafialignende adfærd, hvor enkelte grupperinger skiller sig ud fra det etablerede samfund.

Ifølge en ny generation er det præcis ovenstående, der var på færde i en forening som LGBT Danmark, der burde rumme, inkludere og omfavne alle arter, med stamtavler, uden stamtavler, gadekryds og hermafroditter. For at blive i dyrerigets mangfoldige metaforik.

Den nye generation efterlyste gennemsigtighed, problemløsning og generelt en bredere repræsentation i Landsledelsen. Den forhenværende forperson var uforstående overfor den fyrige ungdom, og nægtede problemer af det omfang. Han indvendte og refererede til et møde, hvor nye retningslinjer var på dagsordenen. Desværre for ham kunne yderligere detaljer ikke se dagens efterhånden aftagende lys, og han måtte iagttage en solnedgang for ham selv og resten af bestyrelsen med et valgresultat på 72 mod 64. To blev dog valgt ind igen i en ny Landsledelse, der på alle punkter nu repræsenterede alle bogstaverne indenfor miljøet.

Udemokratisk lød anklagen. Udemokratisk lød forsvaret. Uanset hvad, så var resultatet baseret på demokratiske principper. Taberne forlod lokalet med hængende næb, og skribenten anede også en rest af aggressivitet, da lyden af en hårdt smækkende dør satte punktum for en generalforsamling, en gammel Landsledelse og en solrig søndag.

Velkommen til et nyt kuld unger, der ifølge dem selv vil klæde LGBT Danmark på til at kunne varetage sit mandat på en professionel måde. Vi håber, at vingerne vil bære. Tillykke og held og lykke.

 



Den nye Landeledelse
Forperson: Ask Ulrich Petersen. Generalsekretær: Susanne Branner Jespersen. Menige medlemmer: Jackie Kristensen, Lorraine Hayles, Anna Wandel-Petersen, Jax Jakshøj, Mikkel Christensen, Kenneth Engberg og Miguel Obradors. Suppleant: Theis Smedegaard.

LÆS MERE om optakten til søndagens dramatiske generalforsamling her.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies