Top banner right

mandag, 13 maj 2019 08:11

BREAKING: Landsledelsen i LGBT Danmark væltet!

Af Kategori Danmark
138 fremmødte medlemmer har stemt. 138 fremmødte medlemmer har stemt. Foto: Brian Kjær Capkan / Out & About.
Bedøm
(5 Stemmer)

LGBT Danmarks Landledelse er tidligt søndag væltet ved en ekstraordinær generalforsamling. En ny Landsledelse er valgt.


Et snævert flertal har tidligt søndag aften væltet Landsledelsen i LGBT Danmark ved en ekstraordinær generalforsamling.

Med stemmerne 74 for og 62 imod og en blank, er Landsledelsen med forperson Peder Holk Svendsen og generalsekretær Henrik Hynkemejer faldet. Begge har tidligere meddelt, at de i så fald vil melde sig helt ud af LGBT Danmark.

Ved det efterfølgende nyvalg til Landeledelsen blev Ask Ulrich Petersen valgt som forperson, og Susanne Branner Jespersen som generalsekretær. Begge blev valgt uden modkandidat, og var blandt initiativtagerne til den ekstraordinære generalforsaming.
Nye menige medlemmer i Landsledelsen er Jackie Kristensen, Lorraine Hayles, Anna Wandel-Petersen, Jax Jakshøj, Mikkel Christensen, Kenneth Engberg og Miguel Obradors. Supleant er Theis Smedegaard.
Den nuvalgte Landsledelse er fungerende indtil den ordinre generalforsamling i november.

Mandag formiddag udkommer vi med en mere udførlig beretning fra søndagens ekstraordinære generalforsamling i LGBT Danmark, ligesom vi i den kommende tid vil se nærmere på den nye Landsledelses planer for fremtiden. 

LÆS MERE om optakten til søndagens dramatiske generalforsamling her.

Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies