Top banner right

søndag, 12 maj 2019 10:34

De vil lede LGBT Danmark

Af Kategori Danmark
Ifølge Out & Abouts kilder ønsker Ask Ulrich Petersen at blive ny forperson for LGBT Danmark, mens Susanne Branner Jespersen ønsker at blive ny generalsekretær. Ifølge Out & Abouts kilder ønsker Ask Ulrich Petersen at blive ny forperson for LGBT Danmark, mens Susanne Branner Jespersen ønsker at blive ny generalsekretær. Foto: Privat / tilsendt materiale.
Bedøm
(4 Stemmer)

Hvis LGBT Danmarks Landsledelse væltes søndag eftermiddag, hvem skal så lede den gamle organisation? Ingen har ville udtale sig om emnet, men nu står oprørernes kandidater frem.

Hvis man er klar til det dramatiske træk at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling for at få fjernet Landsledelsen og især den daglige ledelse personificeret i forperson Peder Holk Svendsen og generalsekretær Henrik Hynkemejer, så må man være indstillet på at blive stillet overfor spørgsmålet: Hvem skal så lede den 71-årige organisation?

Det har været svært at få svar på. I forskellige sammenhænge har initiativtagernes talsperson Susanne Branner Jespersen nølende svaret, at man har et stærkt hold på vej.

Hvem bliver forperson og generalsekretær?
Lørdag aften fik Out & About endelig kandidatlisten tilsendt fra Susanne Branner Jespersen:

Anna Wandal-Petersen – 26 år.
Ask Ulrich Petersen – 29 år.
Jackie Vesterhaab Kristensen – 27 år.
Lorraine Hayles – 46 år.
Susanne Branner Jespersen – 46 år.
Sørine Vesth Rasmussen

Out & About har fået en del henvendelser omkring krisen i LGBT Danmark. Nogle har været konkrete informationer, og flere af dem har omhandlet hvem oprørerne ønsker skal udgøre den daglige ledelse af LGBT Danmark. Fra flere sider har vi gentagne gange hørt, at Susanne Branner Jespersen selv stiler efter posten som generalsekretær, og Ask Ulrich Petersen efter posten som forperson. På kandidatlisten fortæller hver kandidat om sig selv, og det er netop Susanne Branner Jespersen og Ask Ulrich Petersen, der bruger mest plads på dette. Måske tilfældigt eller måske en indikation af, at de satser på mere end menige pladser i en eventuel ny Landsledelse.

Susanne Branner Jespersen vil lørdag aften hverken be- eller afkræfte disse informationer, men henviser til at der er tale om et åbent valg hvor flere kandidater kan melde sig. Desuden mener hun ikke, at spørgsmålet er vigtigt, da det vigtige spørgsmål handler om hvorvidt generalforsamlingen har tillid eller ej til den siddende Landsledelse. Men naturligvis er det vigtigt for medemmerne, med en indikation af hvad de kan vente sig, hvis de vælter den siddende Landsledelse.

Hvis Landsledelsen væltes
Punkt tre på dagsordenen på dagens ekstraordinære generalforsamling efter valg af dirigent og referent er afstemning om mistillidsvotum til landsledelsen. Hvis et flertal stemmer for dette punkt, og dermed udtrykker mistillid til Landsledelsen, så går den, og en ny skal vælges. Forperson Peder Holk Svendsen har gjort klart, at hvis det sker, så melder han sig ud af LGBT Danmark.

Hvis Landledelsen ikke væltes, tyder alt på, at den fortsætter sit arbejde. Næste ordinære generalforsamling er på landsmødet til november.

Den ekstraordinære generalforsamling finder i dag søndag kl. 15 – 18.

LÆS OGSÅ: Beskidt valgkamp i LGBT Danmark



Sådan blev artiklen til
Out & About er siden vi offentliggjorde den første artikel om krisen i LGBT Danmark blevet kontaktet af flere personer. Nogle med indsigt i interne forhold i LGBT Danmark, og flere af disse har uafhængigt af hinanden fortalt om den påtænkte interne rollefordeling blandt initiativtagerne i en eventuel ny Landeledelse.

Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies