.

Et friskt pust af tidsånden

KOMMENTAR: Cosy Bars ejer Camilla Lantz fik sat et ordentligt udråbstegn ved afslutningen på 2018, som nu ligger tilbage som et udtværet skod i Pisserenden. Gamle Cosy Bar som røgfri er opfyldelsen af en våd drøm hos mange, og et mareridt hos andre.

 

lørdag, 02 februar 2019 14:01

Cosy Bar genåbnet med kys og kærlighed

Af Kategori Danmark
Hvis selfie-trangen kommer over dig har Cosy Bar indrettet et hjørne til dit behov. Hvis selfie-trangen kommer over dig har Cosy Bar indrettet et hjørne til dit behov. Foto: Brian Kjær Capkan / Out & About.
Bedøm
(12 Stemmer)

Fredag aften åbnede Cosy Bar igen den tunge dør for publikum efter en måneds gennemgribende renovering og nu som røgfri bar.

Det var en tydelig nervøs barejer Camilla Lantz, der tog imod Out & About kl. 18.40 til en lille snak før de inviterede gæster kom kl. 19. Så vi lod Camilla ordne det sidste sammen med personalet, og fik i stedet en snak med Camillas mor Britha, som havde fundet en hyggelig krog.

LÆS OGSÅ: Tiden er moden: Cosy Bar dropper smøgerne

”Det er helt fantastisk, og dejligt det der er sket med Cosy”, fortalte den aldrende ”barmutter” som dog afviser selv at tage en ny tørn bag bardisken.
At holde lukket en måned og foretage en omfattende renovering er dyrt.
”Camilla er en fornuftig pige, og hun har styr på det. Jeg stoler på hende, og det er det rigtige at gøre”, fortalte Britha.

Artiklen fortsætter under billedet.

Der er en varm stemning på toilettet. Foto: Camilla Lantz.


Et triumftog
Præcis klokken 19 gik dørene op for de første inviterede gæster, og det blev begyndelsen på et sandt triumftog for Camilla Lantz. Smilene var store, og der blev kindkysset og krammet, og store blomsterbuketter og flasker blev overrakt af stamgæster, og ”venner af huset”.
Fra Jailhouse dukkede bestyrer Niels Holm op med en buket, og fra Masken Bar kiggede bartender Jan Kjær forbi, og fra Oscar Bar Café bestyrer Jesper Andersen.
Fra Copenhagen Pride deltog forperson Lars Henriksen, som fortalte, at han finder det nye røgfri Cosy ”Helt fantastisk vidunderligt”, og at det er en fryd, at han ikke behøver sende sin jakke til rensning efter et besøg.
Cosy Bars nye røgfri status betyder også, at baren fremover vil være en mulighed for Copenhagen Pride, når de skal vælge lokaliteter til arrangementer.


Lars Henriksen medbragte en gave i form af et regnbuefarvet rygning forbudt-skilt, som Camila Lantz lørdag formiddag over telefonen udtrykker stor begejstring for.
”Jeg er simpelthen så glad og lykkelig”, fortæller hun. ”Jeg var virkelig nervøs, men da det pludselig væltede ind med glade mennesker, slappede jeg af, og nød aftenen. Min bil er helt fuld af blomsterbuketter, og jeg har slet ikke vaser nok”, griner Camilla, og fortæller, at hun selv forlod Cosy Bar kl. 23, og at bartenderne klokken 5, kontaktede hende for at få lov til at holde længere åbent, da baren var proppet med gæster.
”Det afviste jeg. Det nye Cosy er ikke en morgenbar, og den nye lukketid er klokken 5, og det holder vi os til”.
De af gæsterne der var rygere, tog stille og roligt turen ud i porten, og fik sig en smøg uden sure miner. Ifølge Camilla Lantz var der i løbet af aftenen kun én gæst, som forsøgte at tænde en cigaret indenfor.

Artiklen fortsætter under billedet.

Der blev taget godt i mod Cosy Bars nye guldbelagte askebæger i porten. Foto: Brian Kjær Capkan / Out & About.


Står selv bag baren
Camilla Lantz vil indtil videre selv tage weekendvagter fra klokken 20 til 24, hvor hun vil stå bag baren. ”Det glæder jeg mig til, og det bliver sjovt at få mere kontakt med gæsterne”, fortæller hun. Hun fortæller også, at der kan gå et par uger før toiletterne er helt færdige. Der mangler at blive lavet gulv, og de midlertidige kabiner skal afløses af nogle andre.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies