.

Et friskt pust af tidsånden

KOMMENTAR: Cosy Bars ejer Camilla Lantz fik sat et ordentligt udråbstegn ved afslutningen på 2018, som nu ligger tilbage som et udtværet skod i Pisserenden. Gamle Cosy Bar som røgfri er opfyldelsen af en våd drøm hos mange, og et mareridt hos andre.

 

onsdag, 26 december 2018 14:43

Parisas jul handler om familier – og kærlighed

Af Ane Nordentoft / LGBT Asylum Kategori Danmark
Julen er for Parisa en religiøs og en familiær højtid. Julen er for Parisa en religiøs og en familiær højtid. Foto: Ane Nordentoft / LGBT Asylum.
Bedøm
(6 Stemmer)

Når man kommer fra et land, hvor der både er dødsstraf for at være homoseksuel og for at konvertere til kristendommen, er det lidt af en genfødsel at opleve sine forskellige identiteter falde i hak og finde ud af, at man godt kan være både lesbisk, flygtning, kristen, holde jul, have flere familier, høre til og ikke høre til.

”Hele december er en glædelig måned. Man finder gaver, man er sammen med sin familie, og på arbejdet er der julefrokost. Det er så hyggeligt.”
Ordene kommer fra Parisa, der de seneste tre år har fejret jul i Danmark, og som elsker julen og alt det, der omgiver den.
For kun tre år siden boede Parisa i Iran med sin familie. Men hun blev nødt til at flygte, for i Iran risikerer man i værste fald dødsstraf for at være homoseksuel.
Familien havde fået dødstrusler, fordi der gik rygter om Parisas seksualitet. Medlemmer af hendes egen familie forsøgte at slå hende ihjel, og det blev nødvendigt for hende samt hendes mor og bror at flygte fra Iran.

Ny familie i Danmark
Mens Parisas mor og bror er endt i Wien, er hun selv alene i Danmark.
”Da jeg kom til Danmark, var jeg meget alene, ensom og deprimeret. Jeg overvejede selvmord,” fortæller Parisa.
En dag kom hun i kontakt med LGBT Asylum og kom med til et møde i gruppen.
”Det var en befrielse at finde ud af, at jeg ikke var den eneste biseksuelle eller lesbiske i verden. Jeg mødte mange andre som mig selv,” fortæller hun.
”LGBT Asylum er min nye familie i Danmark. Hvis jeg ikke havde fundet dem, ville jeg have følt mig alene eller have taget mit eget liv. Nu er jeg en del af en familie, og jeg er glad og stolt. Jeg vil bevare forbindelsen til denne gruppe. For mig er det som kærlighed.”

Flyttes rundt i landet
Asylansøgere bliver ofte flyttet – nogle gange adskillige gange i løbet af nogle måneder – for at passe ind i det store puslespil, Udlændingestyrelsen forsøger at få til at gå op.
Det var først, da LGBT Asylum hjalp med at få Parisa flyttet til et asylcenter, hvor der var andre bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, at hun for alvor opdagede, at hun ikke var alene.
”De hjalp mig med at finde ud af, hvem jeg egentlig er. Inden da gik jeg og gemte mig, og jeg har skullet arbejde virkelig meget med at være tilfreds med mig selv eller ligefrem stolt af, hvem jeg er. Inden da havde jeg altid skulle skjule mig. Folk ville endda slå mig ihjel,” fortæller hun.
I LGBT Asylum mødes medlemmerne fra de forskellige asylcentre en gang om måneden. Her taler de sammen, spiser sammen, danser, snakker noget mere og græder endda sammen. ”Mange af os går rundt med følelsen af ikke at være gode nok, for vi har skullet skjule os hele livet, og gemme væk, hvem vi er. Når vi er sammen, deler vi vores historier, og hjælper hinanden. Jeg får styrke fra de andre. Jeg finder mig selv. Det er et forum, hvor man kan være sig selv.”
”Da jeg mødte denne gruppe, skete der virkelig noget. Jeg havde denne her trang indeni til at springe ud og fortælle folk, hvem jeg inderst inde er.”

Den lesbiske præst
I dag bor Parisas mor og bror i Wien, mens hun selv har fået asyl og bor lidt uden for Aarhus.
Når den biologiske familie er langt væk, eller måske ikke accepterer én som man er, må man lave sine egne familier. Især op til jul er det vigtigt, mener Parisa.
Foruden LGBT Asylum-familien har hun sin kristne familie. I Iran kan der ikke alene være dødsstraf for at være homoseksuel, men også for at forlade islam og konvertere til en anden religion. Parisa er som resten af sin familie født som muslim. Men lige siden hun var lille, har hun været tiltrukket af kristendommen.
”Jeg kan huske engang, da jeg var ret lille, at jeg spurgte min far, hvorfor vi ikke kunne skifte til kristendommen. Han svarede, at hvis vi gjorde det, ville vi blive slået ihjel. Så jeg holdt min mund med det, men jeg tænkte meget på, om der ville komme nogen og slå os ihjel.”
Det var først, da Parisa kom til Danmark for tre år siden, at hun begyndte at opsøge kristendommen igen. Asylcentret var et deprimerende sted at bo, men en dag inviterede den lokale kirke Parisa og enkelte andre asylansøgere i kirke.
”Det var første gang, jeg var i en kirke. Indtil da havde jeg kun set dem på film. Men det var sådan en rar følelse at komme der”.
Hun fortæller, at hun længe betragtede sig selv som ateist.
”Men jeg lyttede altid til prædikenerne, og elsker deres budskab om kærlighed”.
En lørdag sidste år, da LGBT Asylum var samlet til det månedlige møde, havde gruppen besluttet at invitere en præst og en imam for at tale om seksualitet og religion – begge dele emner, som fylder meget for mange af gruppens medlemmer.
”Vi havde et møde, hvor der var en lesbisk præst som fortalte om at være religiøs og være LGBT-person. Det var virkelig en øjenåbner for mig. Jeg havde en masse tanker kørende om det i baghovedet,” husker Parisa.

Bliver døbt
Nysgerrigheden omkring kristendommen førte til, at Parisa en dag gik op til præsten i kirken tæt ved asylcentret. Hun sagde til præsten, at hun gerne ville tale med hende om det at være homoseksuel og kristen.
”Okay,” svarede præsten smilende.
”Jeg vil gerne døbes, er det muligt?”, spurgte Parisa.
”Ja,” svarede præsten.
”Og hvad vil du sige, hvis nogen kommer og kritiserer dig for at have døbt en lesbisk, vil du så være skamfuld eller stolt?”
”Meget stolt,” svarede præsten.
”Og hvis jeg en dag kommer med en kvindelig kæreste og vil giftes, hvad så?”, spurgte Parisa.
”Så vier jeg jer”.
Kort efter var Parisa døbt ind i den kristne tro.

I kirkepraktik
For Parisa er al tvivl i dag fjernet om modstrid mellem religion og seksualitet. De to ting spiller fint sammen.
I dag er hun i praktik i en kirke i Gellerup ved Aarhus, hvor hun gør rent, og hjælper med at gøre klar til forskellige arrangementer i kirken.
”Jeg vil gerne lære kirken at kende, og jeg har en drøm om en dag at læse teologi”.
Præsten i kirken er lesbisk og er gift med en kvinde og kirken ligger midt i en såkaldt ghetto, men der kommer også et stort antal muslimer i kirken.
”Religionen er ikke vigtig. Det handler om at sende kærlighed til hinanden. Og være sammen.”

Jul handler om at være sammen
I dag hvor Parisa har fået asyl, og bor i sin egen lejlighed lidt uden for Aarhus, savner hun at bo på asylcentret sammen med de andre.
LGBT Asylum er ikke kun for mennesker, der søger asyl. Når man først har fået asyl og opholdstilladelse i Danmark, begynder et helt nyt liv.
”Jeg har det, som om jeg er nyfødt og starter forfra. Der er så meget, jeg skal lære om, hvordan man gør i Danmark. Det tager tid. Når først man har fået asyl, tror folk, at alt er godt. Men der er mange udfordringer. Nu bor jeg alene. I centret havde jeg 20 venner, og dem kan jeg godt savne,” fortæller Parisa.
Hun bruger LGBT Refugees-gruppen, som er knopskudt fra LGBT Asylum. Meningen med gruppen er, at de medlemmer, der har fået asyl, kan hjælpe hinanden med mange af de udfordringer, de kan støde på.
”Vi skal på en måde starte lidt forfra i vores nye land med at finde ud af hvordan alting fungerer, finde et netværk og folk at stole på.”

Elsker ”hygge”
Næste gang, Parisa tager en tur til København, er i slutningen af december, når der er multireligiøst julemøde i LGBT Asylum.
”Sidste år spiste vi sammen, legede pakkeleg, spillede spil, snakkede og hyggede os sammen. Jeg elsker ordet ”hygge”. Jeg elsker også dansk kultur, hvor man takker for alt. Tak for mad, tak for i dag, tak for i går, tak for i aften. Vi takker også Gud. Tak for at vi er her.”
Parisa understreger, at selv om julen for hende også er en fejring af Jesu fødsel, er den for alle. Det er den tid, hvor man samles, er sammen og passer godt på hinanden.
”Og det er meget smukt og dejligt,” siger Parisa.
”Jul handler om at være sammen. Som kristen fejrer jeg, at Jesus blev født. Men det allervigtigste er, at vi er sammen og deler kærligheden.”

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies