.

Out & Abouts rolle som LGBT-medie

KOMMENTAR: Et interview med den radikale feminist Karen M. Larsen vakte i november en voldsom debat, og Out & About blev kritiseret for at have givet spalteplads til sådan én. Hvordan kunne vi?

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
lørdag, 10 november 2018 14:07

Rachels flugt fra homofobi og vold

Af Ane Nordentoft Kategori Danmark
Rachel glæder sig til at se sine børn, men ventetiden på asylcentret er lang. Rachel glæder sig til at se sine børn, men ventetiden på asylcentret er lang. Foto: Hanne Gyberg / LGBT Asylum.
Bedøm
(0 Stemmer)

Rachel er en af de ganske få homoseksuelle asylansøgere, der i 2018 har fået lov til at bo og opholde sig i Danmark på grund af forfølgelse i sit hjemland, DR Congo.

Hver dag i flere år fik Rachel tæsk. Om dagen skete det i skolen, hvor hendes klassekammerater slog hende, var hånlig over for hende, råbte skældsord og lukkede hende udenfor deres fællesskab. Når hun kom hjem til familiens hus i Kinshasa, der er hovedstad i det centralafrikanske land DR Congo, fik hun tæsk af sin far og andre familiemedlemmer.
Årsagen til de mange tæsk var, at både klassekammeraterne og familien havde fundet ud af, at Rachel er lesbisk.
Hendes familie er meget religiøs, og mener, at hendes seksualitet er en skændsel mod gud og familiens ære. ”Mine forældre havde talt med hele familien om, hvad der var galt med mig. Så hele familien – tanter og fætre og så videre – chikanerede mig ved at ringe og udspørge mig om, hvordan det kunne være, at jeg havde fået den idé at være homoseksuel”, fortæller Rachel til Out & About.

Den første kærlighed
Rachel var omkring 15 år, da hun begyndte at se meget til sin klassekammerat Natasha. De to unge kvinder datede ikke rigtigt, men de var meget tætte. De kyssede, men det var meget uskyldigt, og de vidste slet ikke, hvad homoseksualitet er.
De to teenagepiger blev mere og mere kærlige overfor hinanden. De besøgte hinanden, og forældrene troede de bare var veninder. Efter et par år begyndte de at have et mere seksuelt forhold. I dybeste hemmelighed selvfølgelig.

Vold og udstødelse
Men en dag da Rachel var omkring 18 år, opdagede nogle af hendes klassekammerater, at hun kyssede Natasha. Klassekammeraterne fortalte det til både Rachels og Natashas forældre.
Det var fra den dag, at bølgen af vold, hån, spot, udstødelse og mishandling begyndte, både i skolen og derhjemme.
Natasha blev sendt væk af sine forældre. Rachel er i dag 30 år, og har aldrig fået at vide, hvad der er sket med Natasha, eller hvor hun forsvandt hen.

Tvangsægteskab
To og et halvt år efter at forholdet til Natasha sluttede brat, boede Rachel stadig hjemme hos sin familie.
Det var på dette tidspunkt, Rachel mødte Carine, som hun blev forelsket i og fik et hemmeligt forhold til. Men efter nogle måneder opdagede forældrene forholdet til Carine.
”De fik arrangeret, at jeg skulle flytte hjem til en mand, de kendte fra kirken. Det var ham, jeg senere blev gift med”, fortæller Rachel.
”Mine forældres plan var, at jeg skulle bo sammen med manden, indtil jeg blev gravid.”
Da det skete, betalte manden en medgift til hendes familie, og så blev Rachel gift med ham. For hendes far var størrelsen af medgiften, og hvem ægtemanden var helt uden betydning. Det eneste der betød noget for ham var, at hun boede sammen med en mand, for han var overbevist om, at hun ville glemme sin seksualitet, hvis bare hun blev gift og fik børn. Så ville hun blive kureret.
”Min oplevelse af at være lesbisk i Congo er, at man er tvunget til at lyve om, hvem man er. Man er tvunget til at holde det skjult for sin familie. For alle”, siger Rachel.

I skabet på asylcentret
Ikke nok med at det var umuligt for Rachel at leve et frit liv på egne præmisser, så fik hun også politiske problemer, som fik konsekvenser for både hende og hendes familie. Hun har ikke lyst til at gå i detaljer af hensyn til sin egen og familiens sikkerhed, men det var disse problemer, der gjorde det nødvendigt for hende at flygte. Flugten bragte hende i sidste ende til Danmark, hvor hun søgte asyl og blev indkvarteret på et asylcenter i Jylland.
”Der var ikke andre LGBT-personer, og jeg fortalte ikke nogen, hvem jeg er. Jeg talte ikke med nogen, for jeg turde ikke”, fortæller Rachel og tilføjer, at hun slet ikke kan forestille sig, at hun ville være sprunget ud på centret.

Artiklen fortsætter efter artiklen.

Rachel til højre med sin kæreste Merveille. Foto: Hanne Gyber / ALGBT Asylum.

 

Lukkede sig inde i sig selv
Ofte bliver asylansøgere venner med deres landsmænd, danner netværk, og hjælper hinanden. Men i lighed med mange andre LGBT-asylansøgere undgik Rachel at tale om personlige ting med de øvrige beboere på asylcentret. Hun var bange for chikane eller andre problemer, hvis nogen fandt ud af, at hun er homoseksuel.
I stedet blev Rachel stille og indelukket, og betroede sig ikke til andre på centret om sin seksualitet, indtil en dag, hvor hun mødtes med sin kontaktperson. I referaterne fra Rachels indledende samtale med politiet kunne kontaktpersonen læse, at Rachel er homoseksuel, og hun hjalp hende derfor med at kontakte LGBT Asylum.
”Det er meget stressende og belastende at søge asyl alene som LGBT-person i Danmark. Det var hårdt og ensomt. Jeg følte mig magtesløs”, husker Rachel.

Afgørende detaljer i asylsager
Rachel har haft stor glæde af hjælpen fra LGBT Asylum, og hun husker særligt et møde i Udlændingestyrelsen, hvor hun fra klokken ni om morgenen, til langt ud på eftermiddagen blev udspurgt i detaljer om, hvorfor hun søgte asyl i Danmark. Hun havde følelsen af, at kontaktpersonen fra LGBT Asylum, Maria, støttede hende, forsvarede hende og assisterede hende.
”Det var en desperat situation. Det varede så lang tid, så mange timer at jeg mistede overblikket”, fortæller Rachel om mødet med Udlændingestyrelsen, hvor man kaldes til flere samtaler, og at det hver gang er en ny sagsbehandler hun møder, som alle stiller de samme spørgsmål på hver deres måde. I samtalen hun husker så godt, følte hun sig mistænkeliggjort.
”Det var måden, han stillede spørgsmålene på. Det var som om, han ledte efter fejl, som om han ledte efter huller. Det var som om, han bare troede, at alt jeg sagde, var løgn.”

En dårlig tolk
Rachel stolede heller ikke helt på tolken, og at alt hvad hun sagde, blev korrekt oversat.
”Sammen med Maria fandt jeg i en pause ud af, at der manglede en masse små, men meget vigtige detaljer i min forklaring. Så det var tydeligt for os, at tolkens sproglige evner ikke var gode nok til at redegøre for sagen.”
På forhånd havde Rachel og Maria gennemgået det skriftlige referat, som Rachel havde fået med hjem fra sin første samtale i Udlændingestyrelsen. Det var på dansk, så hun kunne ikke selv læse det. Maria oversatte det for hende, og sammen fandt de flere vigtige fejl, og det er kritisk, når selv små detaljer kan være afgørende for udfaldet af en asylsag.

Bekymret for børnene
Efter to samtaler hos Udlændingestyrelsen og knap et års ventetid i asylsystemet, kom svaret i slutningen af september i år. Rachel havde fået asyl og dermed midlertidig opholdstilladelse i Danmark.
Selv om det er en enorm lettelse, og hun nu kunne gå i gang med at lære dansk og blive en del af det danske samfund, er der stadig store udfordringer forude. Rachel er bekymret, for de børn hun har fra tvangsægteskabet, er i øjeblikket hos hendes mor, som er flygtet fra DR Congo af politiske årsager.
”Børnene har det ikke godt nu. Det er ikke nemt for dem, og de har ikke mulighed for at gå i skole. Lige nu bliver de passet af min gamle mor, og en af mine store bekymringer er, at de bliver påvirket af hendes holdninger til homoseksuelle. Jo længere tid der går, jo mere påvirkede bliver de af det”.
Derfor er det vigtigt for Rachel at søge familiesammenføring og få sine børn til Danmark hurtigt. ”Min mor siger til mine børn, at min seksualitet er en skændsel og en synd. Jeg vil have børnene herop og vise dem, at det er naturligt”, fortæller Rachel.


FAKTA
Rachel er en af de kun to LGBT-personer, som LGBT Asylum har kendskab til, der har fået asyl i første instans, Udlændingestyrelsen, i år. I alt har otte af LGBT Asylums medlemmer i 2018 modtaget en afgørelse i deres asylsag fra Udlændingestyrelsen; seks har fået afslag og to asyl.
Otte medlemmer haft deres sag i Flygtningenævnet; heraf har fire fået afslag, tre har fået asyl og én har fået tilbagevist sin sag til Udlændingestyrelsen, som skal tage stilling i sagen igen.

Du kan støtte LGBT Asylums arbejde på lgbtasylum.dk/stoet.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies