.

Out & Abouts rolle som LGBT-medie

KOMMENTAR: Et interview med den radikale feminist Karen M. Larsen vakte i november en voldsom debat, og Out & About blev kritiseret for at have givet spalteplads til sådan én. Hvordan kunne vi?

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
onsdag, 26 september 2018 09:48

FUCKING FAGGOTS!

Af Kategori Danmark
D's skader dagen efter overfaldet. Han er bevidst om, at skaderne ser ubetydelige ud i forhold til mange andre billeder fra hatecrimes, hvor blodet stadig sidder i ansigtet. D's skader dagen efter overfaldet. Han er bevidst om, at skaderne ser ubetydelige ud i forhold til mange andre billeder fra hatecrimes, hvor blodet stadig sidder i ansigtet. Foto: Privat.
Bedøm
(2 Stemmer)

D blev ramt af en hadforbrydelse i Studiestræde. De fysiske skader var ikke voldsomme, men episoden har alligevel sat sine spor.

Efter en hyggelig sommer-grillaften hjemme i Vanløse lørdag den 14. juli tager D og vennen R (deres identitet er redaktionen bekendt) ind til Indre By for at tage en hyggelig bytur som så mange gange før. Klokken er lidt over to i den lyse sommernat, og de går arm i arm på vej med Jailhouse. I krydset Studiestræde/Larsbjørnsstræde lyder pludselig et aggressivt råb: ”FUCKING FAGGOTS!” Råbet kommer fra en engelsktalende gruppe, og følges op med andre homofobiske tilråb.

Svarer igen
Måske havde episoden udviklet sig anderledes, hvis D var en person, der dukkede nakken for homofobi. Men det er han ikke, så han svarer igen med et ”Do you have a problem with that?”
Herefter går det stærkt. Gruppen vokser og D og R er omringet af en gruppe på seks-syv aggressive personer. De slår D i hovedet og på overkroppen, mens de råber højt.

FAKTA
Hvad er en hadforbrydelse?
En hadforbrydelse er et strafbart forhold, der er motiveret af had til personer, som gerningsmanden eller gruppen af gerningsmænd oplever som anderledes på grund af disse personers etnicitet, religion, tro eller seksuelle orientering. www.politi.dk


Slagen og spark i hovedet
I dag er hændelsesforløbet sløret for D. ”Jeg husker det, som om jeg stille falder om, mens de slår mig i hovedet med knytnæver, og da jeg ligger på jorden sparker de mig i hovedet”, fortæller D, der en måned efter episoden stadig er rystet.

Det er et kendt fænomen, at folk der er involveret i, eller overværer en voldsom hændelse, kan have meget forskellige opfattelser af, hvad der er sket.

R kan ikke huske, at D falder om, men husker det som om, at han holder sig stående.
”De slog D i ansigtet med knytnæver, mens jeg råber ”sorry, sorry, sorry” for at få dem til at stoppe. Det gør de ikke, og jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg råber ”sorry”. Sorry for hvad?”

FAKTA
Misvisende statistik
Ifølge Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser for 2016 blev der dette år registreret 45 anmeldelser på baggrund af seksualitet. Det reelle tal menes at være meget større, men mange anmelder ikke hadforbrydelser af mild karakter.


Blackout
Mens slagene regner ned over D, kommer en dansktalende mand til stede. Han råber at gruppen skal stoppe, men overfaldet fortsætter. Først da to unge kvinder blander sig, stikker gruppen af i retning af Strøget.

Lige efter overfaldet er D meget omtåget, og R fortæller, at han har et blackout, men kommer til sig selv igen. Stik mod al fornuft går de ind på en af barerne i Studiestræde, og bestiller en øl. Men det er tydeligt, at der er noget galt med D, og flere gæster opfordrer ham til at ringe 1813. Lægerne på akuttelefonen beordrer ham straks til skadestuen på Bispebjerg Hospital, hvor han ankommer omkring kl. 4.

FAKTA
Hul i lovgivningen
Køn og kønsidentitet er ikke omfattet af den nuværende lovgivning om hadforbrydelser, men behandles under seksualitet. Enhedslisten ønsker køn og kønsidentitet omfattet af loven, og ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) er positiv over for forslaget.


Det er en hadforbrydelse
På skadestuen bliver D undersøgt, og får registreret hævelserne ved øjnene og på overkroppen. Han har muligvis også fået en hjernerystelse. Den ledende sygeplejerske opfordrer ham kraftig til at anmelde overfaldet som en hadforbrydelse. Han bliver lagt i en seng og får en enestue, hvor han forsøger at få styr på tankerne, mens lægerne via blodprøver undersøger, om han har indre kvæstelser.

På billedet kan du se skaderne i D’s ansigt dagen efter. Over de næste dage hæver begge øjne, og lukker meget til, og han har store områder med blå mærker på overkroppen.

Chokeret kæreste
D’s kæreste B er meget chokeret over overfaldet. ”Han ringede hjem, og fortalte, at han var blevet overfaldet, og lige skulle en kort tur forbi skadestuen for at blive tjekket. Jeg skulle ikke være nervøs, og bare gå i seng sagde han. Så det gjorde jeg, men da jeg vågnede igen kl. 7 blev jeg bange, da han ikke svarede sin telefon. Jeg ringede til Bispebjerg, og de bekræftede, at han var indlagt til observation, så jeg tog derud, og dér lå han med hævede blå øjne, et synligt aftryk af en skosål i ansigtet, en forfærdelig hovedpine, og ondt i den ene skulder og overarm,” fortæller B der aldrig glemmer synes af sin kæreste i hospitalssengen.

FAKTA
Meld det til politiet!
Hvis du mener du er udsat for en hadforbrydelse, så meld det til politiet. Det er vigtigt, at din oplevelse bliver registreret.


Krafteddermame nej!
D slap for varige fysiske mén efter overfaldet, men i dagene efter bliver chokket større og større, efterhånden som han har tid til at tænke. ”Hvis nu de havde haft våben? Hvad hvis han var faldet ned på gaden? Hvad nu hvis...? D får flere angstanfald, hvor han klamrer sig til trøst hos sin kæreste. Men også vreden vokser, og i dag er D ret afklaret omkring overfaldet.
”Den første gang jeg skulle alene ud og handle, var jeg ret nervøs. Ikke for at møde overfaldsmændene men med en ængstelig fornemmelse i maven. Efter nogle dage blev jeg mere vred end ked af det, og har fået sådan en “det-skal-krafteddermame-ikke-få-mig-ned-med-nakken-attitude”, og hele hændelsen har ikke afskrækket mig fra at sige fra, hvis jeg oplever noget lignende. Tværtimod.”

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies