.

”Voldtægt”

KOMMENTAR: Under overskriften ”Cher voldtager ABBA” offentliggjorde Out & About fredag formiddag en anmeldelse af Chers nye album. Overskriften har givet anledning til kritik, og den forholder redaktøren sig til i denne kommentar.

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
søndag, 23 september 2018 11:40

Danmark er tilbagestående og konservativt

Af Kategori Danmark
Laura Mølgaard Tams. Laura Mølgaard Tams. Foto: Nadia Horsted-Narejo.
Bedøm
(14 Stemmer)

Laura Mølgaard Tams står bag hjemmesiden Killjoy.dk, og er som transaktivist kendt som en markant debattør med knivskarpe holdninger, som hun bruger i kampen mod undertrykkelse. Det store engagement kan godt give indtryk af, at hun ofte er vred, men helt så unuanceret forholder det sig ikke.

26-årige Laura Mølgaard Tams tager smilende imod i sin hyggelige lejlighed i Københavns Nordvestkvarter. Interviewet bliver en næsten to timer lang samtale om hendes kamp for transrettigheder, og de konsekvenser kampen har.

Hvad fik dig til at lave hjemmesiden Killjoy?
”Mit udgangspunkt var, at der ikke er noget medie, hvor transkvinder har redaktionel indflydelse. Samtidig er jeg led og ked, af de medier vi har i Danmark. Der er ikke plads til de perspektiver og historier, som jeg gerne vil have frem omkring transkønnede. Det er måske der, jeg oplever den mest subtile diskrimination, for når jeg sender et indlæg til en avis, så skal det være gennemtjekket med kildehenvisninger og det hele, mens jeg igen og igen oplever, at for eksempel en læge kan komme med en masse udokumenterede og forvrøvlede påstande omkring transkønnede, uden at skulle dokumentere dem.
Det er vildt svært for transpersoner, og enhver anden minoritet at komme til orde, for hvis man taler om sig selv, så opfattes man som suspekt”, fortæller Laura, inden hun fortæller videre om Killjoy:
”Killjoy skal skabe social forandring. Ikke ved at tale til heteroerne og tigge om at blive behandlet pænt, men til de andre dele af LGBT-miljøet, og de grupper hvis dagsorden tangerer vores. Det kan være grupper der arbejder for sortes rettigheder, flygtninge eller feministiske grupper. Der er mange overlap mellem de forskellige felter, og meningen er, at Killjoy skal facilitere en platform for mange af de emner, der er interessante for LGBT-miljøet. Men det er transkvinderne der bestemmer på Killjoy.”

Agtværdighedsjustits
Har du rykket noget med Killjoy?
”Ja helt bestemt, men det har været en kamp på mange fronter, hvor jeg er blevet ramt af en voldsom ”agtværdighedsjustits”. Jeg har selv oversat ordet fra begrebet ’respectability politics’, der er et almindeligt brugt begreb i amerikansk minoritetspolitik. Agtværdighedsjustits beskriver den gruppepsykologiske dynamik, der resulterer i ”tone policing”, hvor du får at vide, at du ikke skal være så vred”, siger Laura, og ligner umiddelbart en, der har meget svært ved at blive vred. Men ofte er debatten hård, og det gælder også mellem dem, der kæmper den samme kamp.

Vandt menneskerettighedspris
”Der er mange internt i transmiljøet, der har sagt, at jeg skal lade være med at være så vred, for så vil folk ikke høre på mig. Jeg får også at vide, at jeg skal gå mere ind på mine undertrykkeres præmisser. Ellers får jeg ikke gennemført noget.” Her holder Laura en pause, og peger op på en reol i den hyggelige lejlighed.
”Dér står Menneskerettighedsprisen fra Institut for Menneskerettigheder, som jeg og andre transaktivister fik i 2016 sammen med Amnesty efter en flere år lang kamp mod systemet. Så sig ikke, at det ikke hjælper at være vred en gang i mellem. Det var os ”vrede aktivister” der fik transkønnethed flyttet fra den psykiske sygdomsliste, og ikke LGBT Danmarks bløde kamp.”
Du er ikke begejstret for LGBT Danmark?
”Jeg er mere glad for LGBT Danmark nu end den gang. Men det har været en kamp, hvor de har været meget lukkede omkring deres transpolitiske arbejde, og det har været en voldsom udfordring.”

Hvor er vi gode, skål!
Danmark har som det første land fjernet transkønnethed fra den psykiske sygdomsliste. Er vi det foregangsland, vi altid hører om i skåltalerne?
”Danmark er et meget tilbagestående og konservativt land, sammenlignet med de lande vi sammenligner os med. Men i Danmark har vi en meget pæn måde at diskriminere på, og som aktivist er det svært at gøre oprør i Danmark, for det hele er pakket så pænt ind”, fortæller Laura med et suk, og kommer ind på den tilsvarende kamp i USA:
”USA er meget længere fremme i minoritetskampen, og organisationerne kæmper en voldsom kamp. Jeg tror, det hænger sammen med, at der især fra republikansk side er en meget markant og defineret modstand, hvor man virkelig angriber LGBT-miljøet og dets rettigheder på mange niveauer med overlagt ondskab.”

Artiklen fortsætter under billedet.

Laura Mølgaard Tams. Foto: Nadia Horsted-Narejo.


Mere accept af transkønnede i LGBT-miljøet?
Alle blev overraskede, da transkønnede Niels Jansen i maj vandt titlen som Mr Gay Denmark, og reaktionerne har langt overvejende været positive. Er der en holdningsændring på vej omkring transkønnede i LGBT-miljøet?
”Det vil glæde mig, for LGBT-miljøet kan være en dybt frustrerende oplevelse for en transkønnet. Det er en del år siden, jeg sprang ud, og jeg er blevet mere moden og mindre sur med årene. Det er typisk, at du er meget vred, når du lige er sprunget ud, for efter den første tids ”Ih hvor er du modig, og hvor er det flot!” opdager du, at du er faldet på rangstigen, og hvordan folk sladrer om dig i miljøet.”

”Kusseklub”
Er det generelt, eller bestemte dele af miljøet?
”Den største skepsis oplever jeg i det unge queer-miljø i København. De vil gerne stille sig op, som nogen der er helt vildt progressive, super radikale, og udrydder alle normer. Men man har bare erstattet heteronormerne med et andet striks normsæt: Queernormativitet, og det synes jeg, er et kæmpe problem.
Det queer-miljø udspringer blandt andet af lesbisk separatisme, og er påvirket af samme politiske sindelag. Så det er meget domineret af cis-kvinder og nogle enkelte transmænd. De pynter sig med labels, der proklamerer, at de er frisindede, og kan have sex med alle køn, men når jeg kommer til deres fester, får jeg indtrykket, at det mest er for folk født med ét bestemt sæt kønsorganer.
Jeg vil ikke diktere, hvem der skal have sex med hvem, men jeg synes ikke, det er en skid queer”, siger Laura Mølgaard Tams, og ser et kort øjeblik eftertænksom ud, før hun fortsætter.
”Det provokerer mig, at der er et queer-miljø, der er så lukket i forhold til, hvad man leder efter seksuelt, selvom man kalder sig queer eller måske panseksuel. Queer skulle jo handle om ikke at putte seksualitet i en boks. Men jeg oplever faktisk mere seksuelt frisind hos dem, der bare kalder sig lesbiske.”

”Hvad har du mellem benene?”
Du kommer i det lesbiske miljø, ser de dig som en ”rigtig” kvinde?
”Jeg kommer stadig på Vela en gang i mellem, og møder mange dejlige mennesker. Men jeg oplever også, at der nogle gange er kvinder, der vil tjekke hvilke kønsorganer jeg har. ”Hvad har du mellem benene?” Det har jeg ikke altid lyst til at fortælle, og så er det sket, at jeg er blevet udsat for et overgreb ved simpelthen at blive taget i skridtet”, fortæller Laura nøgternt, og kigger ned i bordet. Men blikket er stærkt, da hun få sekunder efter ser op.
”Det er vigtigt at understrege, at det er nogle meget få individuelle kvinder, der er tale om. Men de mener åbenbart, at de har krav på at vide, hvad jeg har mellem benene, og bliver provokeret, når jeg ikke vil svare på det.”

Det er ikke SÅ hemmeligt
Kan jeg som journalist stille samme spørgsmål?
”Jeg står i den situation, at jeg er meget politisk aktiv, og er en offentlig profil. Så hvis det kommer ud i Out & About, hvad min situation er forneden, så kan det knyttes til mig i alle de andre sammenhænge.
Rent privat vil jeg faktisk gerne have, at folk ved, hvilken krop jeg har, hvis det er i en flirtende situation.
Du må gerne skrive, hvad jeg lige har sagt, men jeg synes ikke, det rager Hr. og Fru Danmark, hvad jeg har mellem benene.”

Stolt af sit døde navn
Lad os runde af med et andet nærgående emne, som jeg ved mange transkønnede helst undgår: Dit navn. Du har ikke altid heddet Laura...?
”Jeg kommer aldrig til at fortælle mit dødnavn i et interview, og i transmiljøet har vi det sådan, at vi helst ikke vil kende hinandens tidligere navne. For nogle er det meget ubehageligt at tale om. Det handler om, at mange er bange for, at det vil ændre vores opfattelse af hinanden.”

Ingen begravelse
Betyder det nye navn, at man afskærer sig fra sin fortid?
”Ikke for mig, og jeg er faktisk stolt af mit dødnavn. Da jeg fik juridisk kønsskifte beholdte jeg det i en periode, og det gav nogle specielle oplevelser i forbindelse med brug af mit nye personnummer. Folk kunne simpelthen ikke forstå, at jeg er en kvinde, da mit gamle navn er meget maskulint.
Så jeg er lidt frustreret over, at jeg blev nødt til at skifte navn. Det er jo hele min gamle identitet, og jeg bryder mig ikke om at fornægte den, og jeg kommer aldrig til at holde en begravelse for mit gamle jeg.”

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies