.

Balladen om ambassadørens dialog-champagne

KOMMENTAR: Pludselig var det knap så VIP at have modtaget en invitation til pride-reception hos den amerikanske ambassadør. Æresgæsten meldte afbud, og ambassadøren blev "skuffet". Men gik Copenhagen Pride glip af en mulighed for at påvirke Trump?

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
fredag, 31 august 2018 19:13

BREAKING: Transkønnede rykkes ud af Sexologisk Klinik

Af Kategori Danmark
Der er grund til at kippe med transflaget over denne nyhed. Der er grund til at kippe med transflaget over denne nyhed.
Bedøm
(8 Stemmer)

Region Hovedstaden er tæt på at vedtage en ændring af strukturen omkring transkønnede og deres kontakt med den forhadte og udskældte Sexologisk Klinik i Region Hovedstaden.


Fra den 1. januar 2017 blev transkønnede fjernet fra listen over psykiatriske diagnoser, men alligevel er behandlingen af transkønnede fortsat på Sexologisk Klinik, der er en del af Region Hovedstadens psykiatri.
Dette er i høj grad er blevet kritiseret af de transkønnede selv, der godt nok slap for at få stemplet ”psykisk syg” på sig, men alligevel mødte det samme personale. Intet var i manges øjne forandret.

Opretter særskilt center for transkønnede
Men nu er et gennembrud på vej i Region Hovedstaden. I de igangværende budgetforhandlinger, har SF presset på for oprettelse af et særskilt center for kønsidentitet.
Forslaget nyder enstemmig opbakning i Regionsrådet, der den 25. september vil vedtage forslaget.

”Det var en stor sejr da transkønnede blev fjernet på listen over psykiatriske diagnoser. Men det blev næsten ligegyldigt, hvis ikke vi gør op med at behandle dem, som om de var psykisk syge. Derfor er jeg stolt af at behandlingen nu rykkes ud af psykiatrien og over på eget center. Derudover er der også tilført et engangsbeløb på 2,9 millioner kroner til nedbringelse af ventetid på kønsmodificerende kirurgi”, udtaler Karoline Vind (SF), som er regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden fredag aften i telefonen til Out & About, som hun ønsker skal være de første til, som LGBT-miljøets medie, at "breake nyheden.

”Det er så vigtigt, at vi tager lighed i sundhed seriøst, og det møder transkønnede personer ikke i det system, der er i dag. Tværtimod oplever de at blive mistænkeliggjort og ikke blive taget seriøst. Jeg og SF kæmper for at alle skal være trygge og lige i sundhedssystemet, og derfor er det en stor sejr, at vi i dag har vundet den årelange kamp for at rykke transpersoner ud af psykiatrien” siger Karoline Vind.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Karoline Vind (SF). Foto: Lone Israelsen / Out & About.


Et vigtigt skridt, men...
Transaktivisten Laura Mølgaard Tams står bag mediet Killjoy.dk, der primært omhandler transkønnede forhold, og hun er glad for beslutningen, men rejser også et centralt spørgsmål:
”Jeg synes, det er rigtigt godt, at man arbejder for at få transkønnede ud af psykiatrien i praksis og ikke bare på papiret. Jeg afventer spændt en endelig løsning, og alfa og omega for mig er, at transkønnede bliver anerkendt som de bedste eksperter i os selv, og bliver inddraget i vigtige beslutninger på et sådant center. Men det vil i sig selv være et kæmpe fremskridt, hvis transkønnede slipper ud af Sexologisk Kliniks kløer. Det er ekstremt vigtigt oven på at diagnosekoden for transkønnede er flyttet væk fra det psykiatriske afsnit.”

Karoline Vind kan som politiker ikke blande sig i, hvem der ansættes på et nyt center for kønsidentitet, men overfor Out & About anerkender hun problematikken med det eksisterende personale fra Sexologisk Klinik. Kritikken har fra transkønnede lydt, at godt nok er de sluppet for de mest ydmygende spørgsmål, men personalet er det samme.

Glæde hos LGBT Danmark
LGBT Danmarks forperson Peder Holk Svendsen er glad for beslutningen, og roser regionsrådets politikere for deres mod:
”Det er en beslutning, som vi har ventet på meget meget længe. Det er det eneste logiske skridt at flytte behandlingen af transkønnede ud af psykiatrien, når vi som samfund allerede har taget det eneste rigtige skridt at afpatologisere transkønnede. Det er bestemt ikke for tidligt, og det er dejligt at se, hvordan stærke og modige politikere tør gå foran og bane vejen for en anstændig håndtering i sundhedssystemet.

Hos Laura Mølgaard Tams vækker beslutningen også håb om en mere fair behandling af transkønnede i sundhedssystemet:
”Transkønnede fortjener samme adgang til behandling som alle andre. Det forhindrer Sexologi Klinik ved at indføre lange ventetider, som man ikke oplever som ciskønnet ved tilsvarende typer behandling."

LÆS OGSÅ: Interview med Karoline Vind: Læger ved for lidt om LGBT-sundhed.



Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies