.

Balladen om ambassadørens dialog-champagne

KOMMENTAR: Pludselig var det knap så VIP at have modtaget en invitation til pride-reception hos den amerikanske ambassadør. Æresgæsten meldte afbud, og ambassadøren blev "skuffet". Men gik Copenhagen Pride glip af en mulighed for at påvirke Trump?

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
tirsdag, 14 august 2018 09:45

Rammes Copenhagen Pride af transkritisk feministisk aktivisme?

Af Kategori Danmark
Fra Copenhagen Pride 2016. Fra Copenhagen Pride 2016. Foto: Pilu Ottosen / Out & About.
Bedøm
(0 Stemmer)

Otte radikale lesbiske aktivister skabte kaos, da de den 7. juli forsøgte at blokere London Pride med transfobiske budskaber. Nu er balladen brudt ud i lys lue i Danmark, og har tvunget Copenhagen Pride til at forholde sig til muligheden for lignende hændelser i Copenhagen Pride Week.

Debatten mellem transkritiske feminister med en transfobisk agenda på den ene side, og primært transaktivister på den anden, har fundet sted i udlandet i flere år. I Danmark er diskussionen primært foregået forholdsvis upåagtet for den bredere offentlighed på Facebook på dedikerede eller private sider.
I den sammenhæng bliver den transkritiske feministiske side i fejden ofte kaldt TERF’s af deres modstandere. TERF er en forkortelse for Trans-Exclusionary Radical Feminists. De er ofte transkritiske feminister med en agenda, der ikke anerkender transkvinder som ”rigtige” kvinder.
Det er vigtigt her at understrege, at der er tale om en meget lille del af det lesbiske og/eller feministiske miljø, og at man også kan være radikal feminist uden, at have en transfobisk agenda.
Efter episoden i London er der på sociale medier væltet ind med støtteerklæringer til transmiljøet. Også fra mange lesbiske.
Ved aktionen i London bar aktivisterne fra gruppen ’Get the L Out’ skilte med transfobiske budskaber:

'A man who says he's a lesbian is a rapist'

‘Transactivism erases lesbians’.

‘Transgenderism is conversion therapy. Conversion therapy is wrong.’

Aktionen vakte opsigt verden over, og har givet anledning til en opblussen af en i forvejen betændt debat.

Hvad definerer en kvinde?
Set udefra fremstår debatten ofte skinger og på et sprogligt niveau, der enten er yderst primitiv eller så akademisk, at de færreste reelt forstår budskabet. Men dybest set handler det om, hvordan man definerer en kvinde:

Sagt lidt forenklet så definerer transmiljøet en kvinde som et menneske, der identificerer sig som kvinde.
Den definition anerkendes ikke af et mindretal af transkritiske feminister, og for dem er sagen en ganske anden, og kan sammenfattes til, at en kvinde er et menneske med en vagina, og uden en penis.

De to vildt forskellige holdninger giver grobund for en bitter konflikt:
Fra et mindretal i det radikale lesbiske og feministiske miljø lyder argumenterne: Har du en penis, er du en mand, og lesbiske er ikke til mænd. Så hvis lesbiske skal tvinges til at anerkende transkvinder som kvinder, og have sex med dem, så er der tale om voldtægt.
Fra transmiljøets side er argumentet, at kønsidentiteten ikke er defineret af dine kønsorganer. Derfor kan en transkvinde sagtens have en penis.

Hadsk debat på Facebook
Efter episoden ved London Pride eksploderede debatten på Copenhagen Prides facebookside i et ubehageligt og dybt krænkende opgør mellem tilhængere af de forskellige holdninger, samt andre der forsøgte at glatte ud.

Det hele begyndte med et spørgsmål fra Isabel Dyhrberg Larsen til Copenhagen Pride, hvor hun blandet andet spurgte:
”Hej! Er man fra ledelsen opmærksom på den bølge af TERF-aktivister, som har hijacket prideparader rundt om i verden i år, i forsøg på at sprede deres trans-ekskluderende propaganda? [...] Hvordan vil I gribe ind overfor eventuelle hadske elementer? Hvad er jeres standpunkt i forhold til denne gruppering?”

Den efterfølgende debat talte til sidst over 400 kommentarer, og af dem var mange direkte svinske og hadefulde samt dybt krænkende.

Copenhagen Pride: Ro på
I første omgang forsøgte Copenhagen Prides forperson Lars Henriksen at lægge låg på den ophedede debat med et opslag, hvor han blandt andet slog fast, at ”Copenhagen Prides bestyrelse vil ikke tolerere noget udtryk for homo-, bi- eller transfobi i vores parade eller i vore aktiviteter i øvrigt.”
Det var mange glade for, men det udløste også en del kommentarer fra lesbiske, der frygtede, at de nu ville blive udsat for homofobi ved Copenhagen Pride. Og så fortsatte den uforsonlige debat på fuld styrke.
I Danmark har pride-paraderne hidtil været forskånet for moddemonstrationer eller aktioner rettet mod bestemte dele af LGBT-miljøet.

Nultolerance overfor transfobi
Den voldsomme debat fik til sidst Copenhagen Pride til – ganske usædvanligt – at udsende en officiel udtalelse med overskriften ’Transfobi, homofobi eller bifobi er altid uacceptabelt’. Her skriver de blandet andet:
Copenhagen Prides holdning er meget klar: Vi vil ikke tolerere hverken transfobi, homofobi, bifobi eller andre former for LGBTQIA-fobier i vores aktiviteter. Det gælder også i Copenhagen Pride Parade og på Københavns Rådhusplads, som vi vanen tro omdanner og omdøber til Pride Square fra 14. – 18. august.
Transfobi, homofobi eller bifobi er altid uacceptabelt - uanset om det kommer fra personer der selv identificerer sig som LGBTQIA+ eller fra andre. Copenhagen Pride Week er og skal være et safe space for alle LGBTQIA-personer, og vi vil forsvare festivalens integritet som sådan”, skriver Copenhagen Pride, og tilføjer i næste afsnit, at ”Kan man ikke finde ud af det, så skal man ikke være med.”

Fokus på en sikker Pride Week
I 2017 fik sikkerheden ved Copenhagen Pride et nøk op ad. Mere politi fulgte paraden, og sidegader blev blokeret med lastbiler. I 2018 tager arrangørerne nu også højde for, at en situation som i London kan opstå. Hvilke sikkerhedstiltag der bliver taget, vil ingen fortælle, men fra Copenhagen Prides side er man forberedt.
”Vi har, sammen med politiet og vores sikkerhedsansvarlige, haft konstruktiv dialog omkring hændelserne i London, og alle er indstillede på at gøre deres bedste igen i år for at skabe en god Copenhagen Pride Week med plads til alle. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at vores festival forbliver et trygt og inkluderende samlingspunkt for hele regnbuepaletten”, skriver Copenhagen Pride i sin meddelelse.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies