.

Balladen om ambassadørens dialog-champagne

KOMMENTAR: Pludselig var det knap så VIP at have modtaget en invitation til pride-reception hos den amerikanske ambassadør. Æresgæsten meldte afbud, og ambassadøren blev "skuffet". Men gik Copenhagen Pride glip af en mulighed for at påvirke Trump?

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
torsdag, 09 august 2018 10:13

Store LGBT-organisationer melder fra til pride-reception

Af Kategori Danmark
LGBT Danmarks forperson Peder Holk Svendsen ved regeringens præsentation af sin LGBTI-handlingsplane tidligere på året. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby i baggrunden har intet med den aktuelle sag at gøre. LGBT Danmarks forperson Peder Holk Svendsen ved regeringens præsentation af sin LGBTI-handlingsplane tidligere på året. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby i baggrunden har intet med den aktuelle sag at gøre. Foto: Lone Israelsen / www.loneisraelsen.dk / Out & About.
Bedøm
(1 Bedømmelse)

Copenhagen Prides afbud til den amerikanske ambassadørs pride-reception har fået flere organisationer til at overveje deres deltagelse. Flere har meldt afbud.

Tirsdagens helt store historie hos Out & About var Copenhagen Prides afbud til dem amerikanske ambassadørs reception i forbindelse med Copenhagen Pride Week. Den kan du læse her.

Sabaah ombestemmer sig
I artiklen fremgår blandt andet, at Sabaah i år vil deltage, men kun med én repræsentant.
”Vi har en repræsentant til at deltage til ambassadens pride-reception, men det er samtidig med stor bekymring, at vi ser de igangværende tilbagerulninger af LGBT+ rettigheder i USA”, udtaler Laeth Shir-Ali og tilføjer: ”Vi er i Sabaah vant til at tage de svære dialoger med folk der har andre holdninger end os selv, og vi mener, det er vigtigt, at vi holder denne dialog kørende for at kunne skabe forandringer”, fortalte forperson Laeth Shir-Ali tirsdag til Out & About.

Onsdag aften meldte Sabaah så ud, at man alligevel ikke deltager. En enig bestyrelse har truffet beslutningen.
”Sabaah har i går valgt at takke nej tak til deltagelse i receptionen på den amerikanske ambassade”, fortæller foreningens presseansvarlige, Fahad Saeed til Out & About og uddyber:
"Vi kan ikke stiltiende stå inde for – og deltage i, en såkaldt fejring af LGBT-rettigheder og på den anden side se ukritisk på tilbagerulninger af LGBT-rettigheder i USA"

Stærk kritik af Trumps politik
Sabaah går et skridt videre i deres kritik af Trump-regeringens politik, som på mange måder er fjendtligt indstillet overfor personer med muslimsk baggrund. Den kritik uddyber Fahad Saeed:
”Vi ser med endnu større bekymring på mange af de seriøse forbud og tiltag, der er blevet taget for at begrænse og udelukke personer der ikke er hvide amerikanere i USA. Herunder den inhumane behandling af asylsøgere og immigranter samt det såkaldte “muslim ban” der allerede har påvirket mange menneskers liv. Det gælder blandt andre mange amerikanske muslimer der gennem deres statsborgerskab, burde være sikret samme rettigheder som alle andre amerikanske borgere, men som alene gennem deres navn og religion chikaneres, diskrimineres og udelukkes.”

LGBT Danmark takker nej
Heller ikke Danmarks ældste LGBT-organisation LGBT Danmark deltager i receptionen. På et møde tirsdag aften besluttede foreningen, at man ikke deltager, og repræsentanter der har tilmeldt sig, tilbagekalder deres tilmeldinger.
”Vi ønsker ikke at blåstemple den nuværende Trump administrations bagstræberiske tilbagerulning af LGBT-rettigheder ved vores tilstedeværelse. Vi er klar over, at invitationerne muligvis kan opfattes som personlige, men det skal stå helt klart, at der er ingen officiel deltagelse i receptionen fra LGBT Danmarks side”, fortalte LGBT Danmarks forperson Peder Holk Svendsen til Out & About sent tirsdag aften.

Onsdag deltog Peder Holk Svendsen og Lars Henriksen i radioprogrammet Kulturen på P1, hvor de uddybede deres beslutninger om ikke at deltage i den amerikanske pride-reception.
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies