.

Martin Nissens guddommelige ondskab

KOMMENTAR: Rækken af prædikanter og selverklærede apostle der med Bibelen, Koranen eller Toraen i hånden fortæller os vi er syndere, er lang. Da de er udenfor pædagogisk rækkevidde, dedikeres denne kommenter til alle jer IKKE-heteroseksuelle "syndere".

tirsdag, 22 maj 2018 11:58

Café AURA skifter navn

Af Kategori Danmark
Brugere af AURA til foto shoot i Ørstedsparken. Brugere af AURA til foto shoot i Ørstedsparken. Foto: AURA / Benjamin Emil Pay.
Bedøm
(2 Stemmer)

LGBT Danmarks tilbud til unge under 25 år Café AURA, får nyt logo og ændrer samtidig i navnet.

At ændre navn og logo bør ske med omtanke, men i dette tilfælde er der ingen tvivl at spore hos projektleder i LGBT Danmark, Andreas Beck Kronborg, da han fortæller, at ’café’ er strøget i navnet: ”Det er en nødvendighed,” fortæller han og uddyber: ”Brugen af ’café’ er ikke rammende for, hvad et AURA-fællesskab er. Det indikerer en fysisk café i byen, hvor man kan købe sig en kop latte. Det er særligt været en erfaring, vi har gjort os i arbejdet med at etablere afdelinger rundt i landet”, siger Andreas.

Samtidig giver det mulighed for, at fokus kommer på AURA ved at lade det være det eneste ord i logoet. På den måde kommer betydningen af ’AURA’ lettere frem i logoet og resten af den visuelle identitet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Projektleder Andreas Beck Kronborg holder solbrillerne under foto-shootet. Foto: AURA / Benjamin Emil Pay.

 

”AURA handler først og fremmest om fællesskab. Det handler om at give mulighed for at danne sig et fællesskab, hvor man kan udtrykke sig som man ønsker – og som man måske ikke har samme mulighed for i de traditionelle fællesskaber som for eksempel skolen, klubben eller i sportsforeningen. På den måde er AURA også et slags ’prøverum’. Et sted, hvor man kan udforske sin identitet – og være noget nyt hver gang. Man må huske på, at identitetsudvikling er en vedvarende proces. Det bliver vi aldrig færdige med”, siger Andreas og fortsætter begejstret; ”Det er derfor ringene i logoet har stor symbolsk værdi. AURA skaber ringe i vandet, så at sige. Ringe i din selvforståelse, ringe i din identitetsudvikling, ringe i din venskabskreds. Og på projektplan skaber vi jo ringe rundt i landet, når vi etablerer flere AURA-fællesskaber. Samtidig giver det os mulighed for at vi også symbolsk sætter de unge i fokus gennem den visuelle identitet. Det er sgu også fedt; rent visuelt sætter vi unge, der tilhører en befolkningsgruppe der ofte glemmes og overses i mainstream Danmark – godt gemt af vejen med vores overbevisning om at være et frisindet tolerant samfund – i centrum”, fortæller en velfornøjet projektleder, der tilføjer ”Det illustrerer også, at vi alle kommer med mere end det umiddelbare udtryk. Vi kommer med vores erfaringer, vores følelser, vores op- og nedture, vores glæde og så videre. Kort sagt, så kommer vi med hele vores personlighed”.

Billederne der følger med det nye navn og logo er med rigtige brugere af AURA, og ikke hyrede modeller.
”Det viser måske en tillid til os og en tryghed ved projektet, hvor de unge føler sig sikre på, at der kun tages billeder, som de bryder sig om, og at vi kun bruger billeder, som de har godkendt. Måske var de mere bare interesseret i at få nye gode profilbilleder til deres facebook- og instagramprofiler”, små-ler projektlederen.

Artiklen fortsætter under billedet.

AURAs nye logo.


Men det var alligevel vigtigt, at de unge blev hørt om, hvad de gerne så billederne skulle give indtryk af, og hvilke scenarier og rammer billederne skulle tages i. Og deres input var helt i tråd med, hvad projektlederen havde tænkt sig.
”Jeg er efterhånden træt af at se på den entydige portrættering af unge LGBTQ+ personer, som triste, introverte mennesker. Ikke at der i sig selv er noget galt med at være ked af det, tvivle på sig selv og have mere lyst til at trække sig lidt tilbage, eller bare sidde og lytte til andre. Det hører med til at være menneske. Men de unge er meget mere end det”, fastslår projektlederen.

Det er ikke kun foran kameraet, at det har kunnet lade sig gøre at placere ’AURA’-unge. Bag billederne står en tidligere ’AURA’-ung, Benjamin Emil Pay.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies