.

Balladen om ambassadørens dialog-champagne

KOMMENTAR: Pludselig var det knap så VIP at have modtaget en invitation til pride-reception hos den amerikanske ambassadør. Æresgæsten meldte afbud, og ambassadøren blev "skuffet". Men gik Copenhagen Pride glip af en mulighed for at påvirke Trump?

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
torsdag, 17 maj 2018 22:24

Søren Papes kæreste udsat for hatecrime

Af Kategori Danmark
Josue Medina Vasquez og Søren Pape Poulsen ved Danish Rainbow Awards - AXGIL i 2016. Josue Medina Vasquez og Søren Pape Poulsen ved Danish Rainbow Awards - AXGIL i 2016. Foto: Lone Israelsen / www.loneisraelsen.dk / Out & About.
Bedøm
(2 Stemmer)

Justitsminister Søren Pape Poulsens (K) kæreste Josue Medina Vasquez er blevet udsat for en voldelig hatecrime. 

Flere medier fortæller tidligt torsdag aften, at Josue Medina Vazquez blev overfaldet natten til torsdag. Det skete på LA Bar på Gammel Mønt i indre by kl. 03.30.

Der hersker forvirring om gerningsandens nationalitet. Ifølge TV2 er han fra Slovenien, men ifølge BT fra Slovakiet.

I følge BT er den sigtede en 35-årig slovakisk mand der er bosiddende i Washawa. Han nægtede sig tidligere torsdag i grundlovsforhør skyldig i sigtelsen der lyder på hadforbrydelse og vold. Han benægter at have slået Josue Medina Vazquez, og at han skulle have noget i mod homoseksuelle. Han erkender dog at have været beruset på LA Bar. Den sigtede siger, at han er i Danmark med nogle venner som tilskuer til VM i ishockey.

BT refererer fra retten, at anklageren dokumenterede et vidneudsagn om, at den slovakiske ishockeyfan slog Josue Medina Vasquez uden varsel på højre side af ansigtet og udtalte "I don’t like homoes". En dørmand greb ind, og Josue Medina Vasquez stillede sig bag dørmanden, der holdt den agressive ishockey-fan på afstand, indtil politiet kom.

Politiet har ikke flere kommentarer på nuværende tidspunkt.

Søren Pape kommenterer overfaldet på Twitter:
”Nu ser vi fremad og bearbejder hændelsen så godt, som man nu kan”, skriver han, og håber på forståelse for, at han ikke har yderligere kommentarer.

Josue Medina Vasquez kommer fra Den Dominikanske Republik, og han mødte Søren Pape i Bruxelles i 2013. I sommeren 2017 blev parret forlovet, og fortalte den gang, at de skal giftes i 2018. Der er dog ikke sat en officiel dato for brylluppet.

LÆS OGSÅ: Søren og Josue skal giftes

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies