.

Martin Nissens guddommelige ondskab

KOMMENTAR: Rækken af prædikanter og selverklærede apostle der med Bibelen, Koranen eller Toraen i hånden fortæller os vi er syndere, er lang. Da de er udenfor pædagogisk rækkevidde, dedikeres denne kommenter til alle jer IKKE-heteroseksuelle "syndere".

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
mandag, 02 april 2018 10:20

Ørstedsparken bliver legeplads – PIP genopstår

Af Kategori Danmark
Ørstedsparken som vi kender den. Ørstedsparken som vi kender den.
Bedøm
(2 Stemmer)

AFSLØRING: Københavns Kommune har i det skjulte udarbejdet omfattende planer, som gør Ørstedsparken til legeplads, og umuliggør cruising og sex for mænd der har sex med mænd. Det får aktivister fra den hedengangne aktivistgruppe PIP på barrikaderne igen.


Denne artikel var Out & Abouts aprilsnar den 1. april 2018. :)


Daværende teknik- og miljøborgmester Søren Pinds (V) ”oprydning” i Ørstedsparken i 90’erne sætter stadig sine spor i det københavnske cruisingmiljø. Væk er de fleste buskområder i parken, hvor natlige eskapader kunne udfolde sig. De natlige aktiviteter er nu begrænset til områder omkring broen over søen i parken. Men det er intet mod det som venter.


Voldsomme ændringer forude i Ørstedsparken
Out & About er kommet i besiddelse af en udvikingsplan for Ørstedsparken, som kommer til afstemning i teknik- og miljøudvalget til maj. Er der flertal for planen, vil der ske voldsomme ændringer i Ørstedsparken, som i realiteten vil umuliggøre cruising i homomiljøets sidste reelle cruisingsted i Indre By.

Under overskriften ”Parken tilbage til børnene” lægges der op til voldsomme ændringer i parken. Det klassiske støbejernsgitter fra 1870’erne fjernes, og træer og buske langs parkens udkant fældes eller beskæres voldsomt. Ønsket er at få en ”transparent overgang mellem by og park der inviterer indenfor til ophold, leg og rekreation”. Inde i parken fjernes mange af de store træer og samtlige buskbeplantninger.

En enorm legeplads
Planen lægger op til ensporet fokus på børn og børnefamilier, og Ørstedsparken bliver reelt én stor legeplads. ”Parken favner små og store legelommer med hver sit tema, og lader børnenes fantasi råde. Leg og rekreation forenes med læring i et rekreativt område med udfoldelsesmuligheder for børn og deres forældre”, lyder det med pathos i planen.
Endvidere fremgår det, at en stor del af parkens bronzestatuer og skulpturer skal flyttes til andre steder i kommunen. Det skyldes, at de ”fremstår med nøgenhed og blottede kønsorganer, hvilket ikke er forenelig med parkens fremtidige brug”. Mange af statuerne er afstøbninger af antikke græske statuer, og skænket af brygger Carl Jacobsen i 1880’erne til cirka 1900.

Prisen for den voldsomme transformation af Ørstedsparken anslåes til 254 millioner kroner, som vil forsøge finansieret gennem skattemidler og i samarbejde med private fonde. Godkendes planen forventes arbejdet at starte til september.

Bemandet overvågning
Forvaltningen anbefaler en opgradering af belysningen samt bemandet døgnovervågning af parken: ”Det er en kendt sag, at Ørstedsparken historisk set har været – og er – mødested for mænd der har sex med mænd både i dag- og nattetimerne. Forvaltningen anbefaler derfor, at der indsættes bemandet overvågning og videoovervågning, der sikrer, at parken kun benyttes til sit nye formål målrettet primært børnefamilier. Personer der udviser upassende adfærd bør kunne bortvises fra parken af sikringspersonalet”.

Olafur Eliassons ”Mariehønebro”
Også den gamle bro over søen ændres. Den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson har fået til opgave at nytænke broens udtryk. I de første udkast fremstår broen under arbejdstitlen ”Mariehønebroen” med en ny glasoverdækning af forskudte farvede glasplader. De massive træplanker erstatte af en gennemsigtig glasbelægning, så man kan kigge direkte ned i søen. Det nævnes i udkastet, at dette har til formål at hindre ophold under broen, som i dag er et sted mænd har sex, og hjemløse sover om natten.

PIP-Aktivister på barrikaderne
Out & About kan naturligvis ikke afsløre hvordan vi har fået adgang til den hemmelige plan. Men vi er ikke de eneste, som anonymt har fået tilsendt et eksemplar. Tidligere medlemmer af aktivistgruppen PIP har også fået planen tilsendt, og det har fået dem på barrikaderne igen.

Men hvem er PIP?
I 1973 opstod aktivistgruppen Pik I Parken eller i daglig tale PIP. Gruppens erklærede mål var seksuel frigørelse for homoseksuelle mænd. De første spæde forsøg på opmærksomhed omkring sagen druknede dog i offentlig fortielse.

Sex på Amalienborg
En lun sommeraften i juli 1973 mødtes fem PIP-aktivister ved rytterstatuen på Amalienborg Slotsplads. Her klædte de sig hurtigt af, og begyndte at have sex, mens en sjette aktivist tog billeder. Livgarden og Københavns Politi fik dog hurtigt afbrudt happeningen, og førte de involverede aktivister til politigården. Dagen efter blev de stillet for en dommer, og fik en bøde på 500 kroner for ”utugtig opførsel og forstyrrelse af den offentlige ro og orden”. Kameraet fra aktionen blev konfiskeret og sagen tysset ned. Kongefamilien var i øvrigt ikke hjemme, men på Gråsten Slot hos Dronning Ingrid.

Republikken Pikistan
PIPs næste store happening var deklareringen af Ørstedsparken som ”Den Homoseksuelle Republik Pikistan”. I en uge besatte PIP-aktivister parken, og indrettede sig med både teltlejr, folkekøkken og scene med livemusik. -og naturligvis masser af sex mellem mænd.

Først efter en uge skred Københavns Politi ind, og ryddede Ørstedsparken. Børnefamilierne og hundeluftere genindtog parken, og efter store bøder og beslaglæggelse af værdier og kampagnematerialer gik PIP stille og roligt i sig selv og glemmebogen. Men den seksuelle udfoldelse fortsatte dog i parken i nattetimerne.

Kamp til stregen
De tre PIP-aktivister Out & About har kontakt til, vil kaste alt ind i kampen mod kommunens planer, som de kalder ”forsøg på undertrykkelse af homokulturen og et resultat af storkapitalens indtog på rådhuset”.
De er i dag alle i 70’erne, men retfærdighedens flamme brænder stadig i dem. Konkret varsler de aktioner og happenings ”over hele byen”, med det formål at vise kommunen, at en ”offentlig besættelse af Republikken Pikistan vil tvinge dem ud på gader og stræder”. Så må de ”såkaldt demokratisk valgte marionetter for kapitalen opgive deres planer eller leve med konsekvenserne”, lyder det kampberedt fra PIPs talsmand.

Out & About følger sagen.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies