Top banner right

Mandag, 20 November 2017 09:41

Alternativet ville give pikbilleder til Centralhjørnet

Af Kategori Danmark
Uffe Elbæk var frisk på at sende masser af kærlighed til Centralhjørnet i anledning af barens 100-års jubilæumsfest den 29. maj 2017. Uffe Elbæk var frisk på at sende masser af kærlighed til Centralhjørnet i anledning af barens 100-års jubilæumsfest den 29. maj 2017. Fotos: Modelfoto, Mark Hildebrandt / Futureline Media, Brian Kjær Capkan / Out & About.
Bedøm
(2 Stemmer)
Alternativets pressechef fik en god idé, og partiets politiske leder Uffe Elbæk var tilsyneladende med på ideen: Centralhjørnet skulle ved sit 100-årsjubilæum have en personlig og uforglemmelig gave fra partiet.

Hvad giver man sit stamværtshus, når det fylder 100 år, og samtidig formodentlig er verdens ældste bøssebar?

Man giver da naturligvis en collage af dick-pics taget af de mandlige medlemmer af Alternativets medarbejdere og folketingsgruppe på Christiansborg!

Det var Alternativets pressechef, Magnus Haslebo, der fik den kvikke idé den 24. maj, så han sendte fluks en mail til de mandlige medarbejdere og folketingsgruppen på Borgen, hvor han opfordrede dem til, at indsende fotos af deres ”pik i slap tilstand”.

”PS: Uffe (Elbæk, red.) er selvfølgelig med på idéen, så det kan blive et rent tilløbsstykke,” sluttede han sin kvikke mail af.

Der gik dog ikke mere end et par timer, før pressechefen blev banket på plads, og måtte trække sin mail tilbage. Om der i mellemtiden nåede at blive sendt pikbilleder til ham vides ikke.

LÆS OGSÅ: Gud bevare Centralhjønet!

En rigtig dårlig humoristisk idé
Det er Jyllands-Posten der bringer historien søndag aften, og de har over de sidste dage afdækket, hvordan medarbejdere i Alternativet har klaget over arbejdsmiljøet, hvordan der er faldet skriftlige advarsler, og hvordan den tidligere gruppeledelse fejlhåndterede en anklage om et overgreb i partiet.

Partistifter og politisk leder Uffe Elbæk, kalder pressechefens opfordring ”en rigtig dårlig humoristisk idé”, og fortsætter: ”Vi får masser af idéer i Alternativet. Nogle af dem er gode og nogle mindre gode. Og det var en total intern ting. Den bliver også hurtigt skudt ned, og sådan som jeg husker det, sender pressechefen umiddelbart bagefter en mail rundt, hvor der står, at idéen var dårlig og ikke bliver til noget.”

"Misforstået joke"
Da Jyllands-Posten presser Uffe Elbæk, og henviser til, at der i mailen står, at han syntes det var en god idé svarer han:

”Jeg synes, det er problematisk, at jeg skal kommentere noget, som ikke blev til noget, fordi det var en dårlig idé. Men jeg tror, jeg har kommenteret idéen, da jeg hørte om den, ved at jeg grinede og har sagt et eller andet. Det var en langt ude idé, og længere var den ikke. Jeg opfattede det som en misforstået joke.”

I interviewet afviser Uffe Elbæk desuden at det skulle være i orden, at en leder beder underordnede sende den slags billeder, ligesom han medgiver, at partiets løsslupne festkultur måske var lige livlig nok. Noget partiet tog konsekvenserne af tidligere på sommeren, og strammede op på interne retningslinjer.

”Men ikke uden at kaste alt det gode væk. For det skal gerne være en kreativ, begavet og idérig arbejdsplads, hvor folk kan få sjove og vigtige idéer. Og det er en fuldstændig enig holdning i partiet. Der skal være adskillelse mellem det professionelle arbejdsfællesskab. Og hvad folk så i øvrigt har lyst til at gøre, når de går hjem fra deres arbejde som voksne mennesker, det skal jeg ved Gud ikke blande mig i”, siger han til Jyllands-Posten.

Magnus Haslebo fratræder som pressechef i Alternativet ved udgangen af november. Ifølge et opslag på Facebook er beslutningen hans egen.

Du kan læse hele interviewet med Uffe Elbæk i Jyllands-Posten her.

LÆS OGSÅ: Et kig i Uffe Elbæks dagbøger

Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies