KONKURRENCER

Skal man absolut stemme på en LGBTQ-kandidat?

KOMMENTAR: Kommunalvalget nærmer sig, og politikere med forhåbningsfulde smil lokker med smiger og valgflæsk fra lygtepæle landet over. Se mig, husk mig, giv mig dit kryds. Men skal vi vælge med hjerte, hjerne eller regnbue?

søndag, 20 august 2017 14:59

(Opdat.) Forfærdende hatecrime efter Copenhagen Pride

Af Kategori Danmark
Bedøm
(8 Stemmer)

OPDATERET KL. 18.31 - En ung mand blev lørdag udsat for et voldsomt overfald efter Copenhagen Pride. Overfaldet er ikke det eneste i forbindelse med Copenhagen Pride.

Sabaahs forperson Mateen Hussain fortæller på Facebook, at en af hans venner lørdag blev udsat for en voldsom hatecrime.

Offeret er en ung mand, som er en af Sabaahs brugere. Overfaldet fandt sted udenfor McDonald's ved Nørreport Station, hvor han blev konfronteret af en gruppe på 10-15 personer. De spørger om han er bøsse, hvorefter han bliver slået ned. Liggende på jorden bliver han sparket og trampet i hovedet adskillige gange.

Offeret var sammen med en veninde, som forsøgte at stoppe overfaldet, og som råbte efter hjælp. Hun blev også skubbet omkuld, hvorved hun fik skadet sin arm og skulder.

Da offeret fornemmer, at gerningsmændene er stoppet forsøger han at rejse sig, men bliver igen sparket og trampet i hovedet. Han kan på nuværrende tidspunkt ikke huske overfaldet, og har pådraget sig en hjernerystelse samt skader i ansigtet. Oplysningerne om hændelsesforløbet kommer fra veninden.

Mateen Hussain fortæller til Out & About, at man tager hånd om offeret, og på alle måder er ham behjælpelig. 

Ikke det eneste overfald under Copenhagen Pride
Derudover skriver Sabaahs talsperson Fahad Saeed, at der i hans omgangskreds er sket to homofobiske overfald siden torsdag.

Om det ene af disse overfald er det samme, som det Mateen Hussain beskriver ved vi ikke.

Out & About følger de tragiske sager, og vores tanker går til alle berørte.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies