KONKURRENCER

Da Annemette blev et symbol

KOMMENTAR. Da Annemette Vedel Augustesen søndag aften den 25. juni blev anholdt i Istanbul, skete det ganske fredeligt og under klapsalver. Men anledningen var brutal og farlig. Farlig i situationen og farlig for de titusinder af tyrkiske LGBTQ'ere hvis fremtid er på spil.

fredag, 02 juni 2017 08:11

Morten Kabell årets københavner

Af Kategori Danmark
Morten Kabell taler her ved indvielsen af flagstangen på Regnbuepladsen den 7. maj. Morten Kabell taler her ved indvielsen af flagstangen på Regnbuepladsen den 7. maj. Foto: Brian Kjær Capkan / Out & About.
Bedøm
(0 Stemmer)

Københavns homoseksuelle teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) er kåret som Årets Københavner.

Det er Politikens læsere der kårer en række personer eller steder i forskellige kategorier. Som en af de gamle københavneraviser koncentrerer Politiken sig om København i sin kåring.

”Det føles en anelse uvirkeligt. Det var virkelig et stærkt felt af nominerede, så jeg troede ikke, at jeg havde en chance. Jeg er meget beæret og stolt”, fortæller Morten Kabell til Politiken, da de spørger hvordan det føles at blive kåret til Årets københavner.

”Jeg tror, at den dagsorden, som jeg forsøger at sætte, vækker genklang hos københavnerne. Det var jo københavnerne som tilbage i 70’erne råbte højt til rådhuset om, at de ville have byen tilbage. De var trætte af, at alle byens pladser blev brugt til parkering i stedet for byliv. Det er den forandring, som jeg står for. At København skal være en by for mennesker.”

Morten Kabell har for nylig spillet en positiv rolle i arbejdet for opsættelse af flagstanden på Regnbuepladsen, som nu flager permanent med regnbueflaget.

Stemmetallene kender vi ikke, men Morten Kabell var oppe mod fire stærke konkurrenter: arkitekt Lene Tranberg, der har givet byen Tietgen Kollegium, Skuespilhuset langs havnefronten og ikke mindst Axel Towers, Trailer Park-bagkvinde Carla Kamilla Hjort, der snart har premiere på festivalen Made in Space, filminstruktør Fenar Ahmed, som gav en nervepirrende fremstilling af København i sin film ’Underverden’, samt Mikael Colville-Andersen, der som ’urban mobilitetsekspert’ og bullshit-detektor sætter fingrene på tåbelige satsninger i byrummet.

Men det blev Morten Kabell, der står tilbage som læsernes favorit og sejrherre. Politikeren gik i sin tid til valg på sloganet ’Bilerne bagerst’ og har siden markeret sig som en cyklismens fortaler og arbejdet for at forbedre byens rum til glæde for indbyggere og gæster.

Sådan bliver man Årets københavner slutter Politiken af.

Du kan se de øvrige vindere af Politikens I byen-priser her.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies