KONKURRENCER

World AIDS Day

KOMMENTAR. Den 1. december markeres World AIDS Day over det meste af verden. Også her i Out & About. Det gør vi, fordi bøsser og biseksuelle mænd er den gruppe i Danmark, hvor flest er ramt af hiv, og hvor risikoen for at blive smittet er størst.

tirsdag, 09 maj 2017 11:44

Søren Krarup i homofobisk angreb på Macron

Af Kategori Danmark
Søren Krarup i homofobisk angreb på Macron Foto: DR / screendump.
Bedøm
(0 Stemmer)

Tidligere medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, 79-årige Søren Krarup, nåede et nyt retorisk lavpunkt, da han mandag på direkte tv den nyvalgte franske præsident Emmanuel Macron en ”lille pæn bøssedreng.”

Det er – heldigvis vil mange mene – ikke meget vi længere hører til præst og forfatter Søren Krarup i den offentlige debat. Men mandag aften gjorde han comeback på vanlig populistisk og nedladende facon.

I ’Debatten’ på DR2 med Clement Kjersgaard som vært diskuterede han det franske præsidentvalg med Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg.

Søren Krarup kaldte EU for ”Europas ulykke”, og udtrykte tydelig utilfredshed med Macrons sejr, da Macron netop er en stor fortaler for EU.

Krarup kunne ikke med sikkerhed sige, om han ville have stemt på Macrons modstander Marine Le Pen, men Macron ville han aldrig stemme på.

Eller som han valgte at udtrykke det:

”Jeg ville aldrig have stemt på den lille pæne bøssedreng, var jeg lige ved at sige,” sagde Søren Krarup.

Men sagt blev det, og det fik Clement Kjersgaard til at bede om at få uddybet kommentaren fra Søren Krarup.

”Arhh, det er også forkert, jeg ville have sagt lille artige skoledreng,” uddybede Søren Krarup.

Søren Krarup sad i Folketinget for Dansk Folkeparti fra 2001 til 2011, hvor han talrige gange gjorde sig bemærket med hadefulde udfald mod primært islam og muslimer.

LGBT Danmark fordømmer udtalelsen
Søren Krarups udtalelse har vakt opsigt, og fordømmes over en bred kam på sociale medier.

Hos LGBT Danmark er man heller ikke begejstret for Søren Krarups udtalelse, og reagerer skarpt på Facebook, hvor man blandt skriver:

”Hadefulde og homofobiske udtalelser skal altid fordømmes og tales imod. Udtalelserne der faldt i aftenens udgave af debatten er klart uacceptable og LGBT Danmark tager stærkt afstand fra dem. Situationen er særlig alvorlig da ordene kommer fra en fremtrædende politiker i Dansk Folkeparti. Den offentlige debat bør udover at holde sig inden for lovens rammer også holde en vis standard, der ikke nedgør og stigmatiserer nogen på baggrund af hverken etnisk herkomst, seksuel orientering eller kønsidentitet for blot at nævne nogle få områder, hvor vi bør arbejde aktivt for ligestilling og inklusion.”

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies