KONKURRENCER

Ukraine og mangfoldigheden

Eurovision Song Contest blev skabt efter 2. verdenskrig for at samle europæerne omkring en fredelig sangdyst i stedet for en kamp med bombefly og maskingeværer.

tirsdag, 02 maj 2017 16:36

Homofobiske hadprædikanter nægtes indrejse

Af Kategori Danmark
"Der er tusindvis af vrangforestillinger rundt om i verden, hvor en homoseksuel er en normal person." "Der er tusindvis af vrangforestillinger rundt om i verden, hvor en homoseksuel er en normal person." Foto: YouTube / screendump.
Bedøm
(0 Stemmer)

Seks religiøse forkyndere nægtes indrejse i Danmark i to år. Deriblandt flere med markante homofobiske holdninger.

Det er Udlændingestyrelsen, der har udarbejdet listen over de seks, som er blevet offentliggjort tirsdag. Alle bliver nægtet indrejse i to år fra 2. maj 2017 af ”hensyn til den offentlige orden i Danmark.” Det skriver Berlingske tirsdag.

Listen vil løbende blive revurderret og kan udvides.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mener, at der med listen sendes et vigtigt signal om, at prædikanterne, der ifølge ministeren forsøger at »undergrave vores demokrati og vores grundlæggende værdier om frihed og menneskerettigheder«, ikke er velkomne i Danmark.

”Regeringen vil ikke acceptere, at hadprædikanter kommer til Danmark for at prædike had mod det danske samfund og for at indoktrinere andre til blandt andet at begå vold mod kvinder og børn, udbrede idéer om et kalifat og i det hele taget undergrave vores grundlæggende værdier. Derfor er jeg selvfølgelig også meget tilfreds med, at det nu bliver tydeligt for enhver, at disse personer ikke er velkomne i Danmark,” siger Inger Støjberg i en pressemeddelelse.

Flere af prædikanterne har udtrykt meget stærke homofobiske holdninger. Så hvem er de?

Mohammad Rateb Abdalah Al-Nabulsi
Han er født i 1938 i Syrien. Ifølge hjemmesiden PJ Media har han argumenteret for, at homoseksuelle skal straffes med døden.

”Homoseksualitet indebærer et beskidt sted og genererer ikke afkom. Homoseksualitet fører til ødelæggelsen af den homoseksuelle. Det er derfor, brødre, homoseksualitet bærer dødsstraf. Der er tusindvis af vrangforestillinger rundt om i verden, hvor en homoseksuel er en normal person,” har Mohammad Rateb Abdalah Al-Nabulsi angiveligt sagt til Hamas’ TV-kanal Al-Aqsa TV.

Kamal El-Mekki
For et halvt år siden inviterede den danske afdeling af AlMaghrib-instituttet, som arrangerer islamistiske foredrag, den islamistiske prædikant Kamal El-Mekki til at tale i Danmark. Det vakte på forhånd en del opsigt og debat.

El-Mekki har flere gange talt om, at han går ind for drab på frafaldne muslimer, at utroskab bør straffes med pisk, ligesom han er modstander af homoseksualitet.

TV 2 har omtalt flere videoer, hvor Kamal El-Mekki blandt andet taler om, at tyveri i USA bør kunne straffes med afhugning af lemmer, ligesom han opfordrer til, at vantro muslimer, der ikke angrer, skal dræbes.

Artiklen fotsætter under billedet.

Kamal El-Mekki accepterer ikke homoseksualitet, og han går ind for pisk for utroskab og afhugning af lemmer for tyveri. Foto: YouTube.

 

Bilal Philips
Den 60-årige prædikant blev født i Jamaica, døbt Dennis Bradley Philips, voksede op i Canada, konverterede til islam i 1970, og skiftede navn til Abu Ameenah Bilal Philips.

Han er offentlig tilhænger af piskeslag som straf til kvinder, dødsstraf for homoseksuelle og mener, at aids er guds straf til mænd, der elsker mænd.

Terry Dale Jones
66-årige Terry Dale Jones er pastor ved Dove World Outreach Center, en kristen menighed med base i den amerikanske delstat Florida.

Han er præsident for den politiske gruppe Stand Up America Now og er tilhænger af militant kamp mod islam. Han er også erklæret homohader.

Terry Dale Jones blev internationalt kendt, da han i 2012 afbrændte en koran i protest mod fængslingen af den iranske amerikanske pastor, Saeed Abedini. Siden har han ved flere lejligheder brændt koraner af. I 2014 brændte han og ligesindede 2.998 koraner, en for hvert offer for 9/11.

Artiklen fortsætter under billedet.

Terry Dale Jones med to koraner. Han har i flere omgange skabte international opstandelse ved afbrænding af koranen. Foto: YouTube.

 

Salman Bin Fahad Alodah
Den 60-årige saudi arabiske sunni-muslimske prædikant Salman Bin Fahad Alodah er mere tvetydig end de andre.

På den enes side er han er en stærk støtte af det saudiske regime, som udøver streng shariaret i Saudi Arabien.

På den anden side har han udtalt, at han støtter fred og sameksistens med andre religioner.

Ifølge The Jerusalem Post har han i et interview med en svensk avis også sagt, at homoseksualitet ikke fraviger islam. Hans holdning er, at homoseksualitet er en synd, men at det ikke er menneskets opgave, at straffe homoseksuelle mens de er i live. Den ret tilfalder i stedet gud.

Mohamad bin Abd al Rahman bin Milhi bin Mohamad al Arefe
Hans ideologi er blevet sammenlignet med terrorgruppen Islamisk Stats. Al-Arefe prædiker blandt andet invasion af 'vantro' lande og drab på de vantro.

Han har specifikt sagt om danske kvinder, at de er sammen med så mange mænd, at de fleste ikke ved, hvem der er far til deres barn. Faktisk mente han helt specifikt, at der var tale om 54 procent af danske kvinder.

 

Kilder: Berlingske, DR, TV2 og The Jerusalem Post.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies