KONKURRENCER

Happy Pride kære ”afvigere”!

KOMMENTAR: Copenhagen Pride er over os, og det synes som om, alting lige er lidt større i år. Og det er der brug for, for hadefulde og destruktive kræfter næres af vores blotte tilstedeværelse. Ja, Anni Grimm hænger som en sort sky over mangfoldigheden.

fredag, 28 april 2017 14:16

Fransk homomedie forelsket i Aarhus

Af Kategori Danmark
TÊTU er faldet for den aarhusianske hygge og afslappede atmosfære. TÊTU er faldet for den aarhusianske hygge og afslappede atmosfære. Foto: TÊTU.
Bedøm
(0 Stemmer)

Et af verdens største fransksprogede homomedier, TÊTU, er faldet pladask for Aarhus, som bliver rost til skyerne i det nyeste magasin, som netop er kommet på gaden.

“Der er så skønt i Aarhus, at jeg helt får lyst til at flytte dertil.”

Sådan lyder konklusionen fra den franske journalist Jérémie Lacroix, som har været på weekendtur til Aarhus for at skrive om byen i det nyeste nummer af homomediet TÊTU, der udkommer fredag.

Artiklen fortsætter under billedet.

 

Det franske homomagasin anbefaler en tur til Smilets By. Foto: TÊTU.

I reportagen, som strækker sig over fem hele sider i magasinet, fremhæver han Aarhus som en tolerant og åben by med plads til mangfoldighed med sin egen Pride-event. Formanden for Aarhus Pride, Mads Hedelund, er også med i artiklen for at give tips til læserne, og han glæder sig over den flotte omtale.

“Magasinet TÊTU er nok verdens største fransksprogede homomedie, så det er selvfølgelig fantastisk, at vores by bliver fremhævet så positivt over for deres mange læsere. Vi håber da, at nogle af dem vil tage turen til Aarhus på et tidspunkt, måske allerhelst lørdag den 3. juni, hvor vi afholder Aarhus Pride. Uanset er Aarhus nu endnu engang kommet på verdenskortet,” siger Mads Hedelund.

Aarhus’ status som europæisk kulturhovedstad er selvfølgelig også i fokus i reportagen, ligesom journalisten er imponeret over de mange muligheder for shopping og udvalget af gode restauranter, nogle endda med Michelin-stjerne. Restauranten Hærværk har desuden fået selvstændig omtale.

De store turistattraktioner som ARoS, Den Gamle By, Moesgård Museum og domkirken bliver ligeledes fremhævet som vigtige steder at besøge.

 

Foto: TÊTU.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies