KONKURRENCER

Da Annemette blev et symbol

KOMMENTAR. Da Annemette Vedel Augustesen søndag aften den 25. juni blev anholdt i Istanbul, skete det ganske fredeligt og under klapsalver. Men anledningen var brutal og farlig. Farlig i situationen og farlig for de titusinder af tyrkiske LGBTQ'ere hvis fremtid er på spil.

lørdag, 22 april 2017 15:03

Pan Idræt vilde med kampagne mod homofobi

Af Kategori Danmark
Bedøm
(0 Stemmer)

Pan Idræt hilser Spillerforeningens nye kampagne mod homofobi i foldboldverdenen velkommen og er i øvrigt selv i gang med at slå et slag for mangfoldighed og inklusion sammen med DGI Storkøbenhavn.

”Det er dejligt, at de professionelle spillere vil være med til at sætte plads-til-alle og mangfoldighed på dagsordenen. Det bliver fedt at se spillerne med regnbuesnørebånd og regnbueanførerbind i de kommende måneder,” siger Pan Idræts formand, Christian Bigom.

”Rigtig mange danskere kan nikke genkendende til, hvordan venskaber, fællesskaber, sejre og nederlag opleves positivt gennem sport med holdkammeraterne. Men det er desværre ikke alle, der får den positive oplevelse. Der er en stor gruppe, som ikke føler sig velkommen, fordi det at være anderledes er en integreret del af et negativt sprogbrug både i klublivet og på tilskuerpladserne.”

”Mange medlemmer i Pan Idræt fortæller om dårlige oplevelser i deres ungdomsår, og derfor søger de et trygt og inkluderende miljø, hvor alle kan føle sig velkommen og samtidig have det vildt sjovt med en masse sport,” siger Christian Bigom.

Fælles slag for mangfoldighed og inklusion
Pan Idræt har sammen med DGI Storkøbenhavn selv sat gang i et flerårigt projekt, som skal sætte fokus på netop mangfoldighed og inklusion ude i de danske klubber og foreninger. Her er Spillerforeningen også inviteret til at deltage sammen med flere andre relevante aktører i den danske idrætsverden.

Tanken er, at det projekt skal løbe over de kommende fire år og kulminere under Copenhagen 2021, hvor Pan Idræt sammen med Copenhagen Pride håber at få værtskabet for både Eurogames og World Pride på samme tid.


 Denne artikel er tidligere bragt i april-udgaven af Out & About, som du finder gratis på de fleste LGBTQ-relaterede steder eller online her.


 

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies