KONKURRENCER

Ukraine og mangfoldigheden

Eurovision Song Contest blev skabt efter 2. verdenskrig for at samle europæerne omkring en fredelig sangdyst i stedet for en kamp med bombefly og maskingeværer.

onsdag, 19 april 2017 11:02

Lesbisk par chikaneres i Vollsmose

Af Kategori Danmark
Out & About kan af hensyn til ophavsretten ikke vise de samme billeder i forbindelse med artiklen, som bringes i Ekstra Bladet. Out & About kan af hensyn til ophavsretten ikke vise de samme billeder i forbindelse med artiklen, som bringes i Ekstra Bladet.
Bedøm
(0 Stemmer)

’Mia’ og ’Sabine’ bor på tredje år i Odensebydelen Vollsmose, men det er ikke let for et lesbisk par, som gerne vil kunne holde hinanden i hånden på gaden.

27-årige Sabine og hendes jævnaldrende kone Mia stod i påsken frem i Ekstra Bladet, og fortalte om deres oplevelser som lesbisk par i Vollsmose.

”Vi har fortrudt det lige siden, vi flyttede ind. Det er slemt. Nu kan vi ikke komme væk igen. Vi kan ikke få tilbudt noget andet”, fortæller Sabine, der i øjeblikket er på barsel med parrets fem måneder gamle søn. Både hun og Mia går på en sundhedsfaglig uddannelse i Odense.

De har boet i en lille lejlighed i Vollsmose i knap tre år, og fortæller til Ekstra Bladet, at indvandrerbanden Black Army fylder det hele i kvarteret, og at der desuden bor mange stærkt troende muslimer. Parret er blevet advaret om, at ikke alle bryder sig om homoseksuelle.

Kom til at sige ”skat” i kiosken
En episode i den lokale kiosk på Bøgetorvet i bydelen har gjort det hele værre. Sabine kom til at kalde Mia for ”skat”, og det hørte ekspedienten, som spurgte om de er kærester.

”Egentlig var vi i forvejen på vagt og havde valgt ikke at holde i hånd i kvarteret, fordi vi ved, at nogen af de stærkt troende muslimer herude ikke kan lide homoseksuelle. Nu tør vi slet ikke være ude længere. Hvis nogen spørger, er vi søstre. Vi bruger bare lejligheden som base,” forklarer Sabine.

Trusler og chikane
Parret har flere gange oplevet trusler og chikane. Under en gåtur med en venindes hund blev der kastet en halvfyldt halvandenliters sodavandsflaske efter Sabine fra en gruppe af store drenge, mens der blev råbt ”Vil du have tæv din luder?” Sabine meldte episoden til politiet.

En anden episode skete da Sabine fik veer midt om natten, og parret ringede efter en taxa for at komme på hospitalet. Ved Bøgetorvet, hvor taxaen skulle hente parret, stod en større gruppe og provokerede. Nogle af dem bar rygmærker.

”Der var en, der tog fat i dørhåndtaget og hamrede på bilen. Taxachaufføren fortalte, at den eneste grund til, at de kom herud om natten var, at det var en dansker, som ringede. Ellers kommer de slet ikke af frygt for ballade”, fortæller Sabine.

Mia er irriteret over den form for fremmedgjorthed.

”Vi er utrygge. Bange. Inden vi flyttede hertil, havde vi hørt mange gange, at Vollsmose var et værre område. Men vi sagde også til hinanden, at vi er fordomsfri. Vi ringede endda til politiet og fik at vide, at her kan man sagtens bo”, siger Mia til Ekstra Bladet.

Kilde: Ekstra Bladet.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies