KONKURRENCER

Ukraine og mangfoldigheden

Eurovision Song Contest blev skabt efter 2. verdenskrig for at samle europæerne omkring en fredelig sangdyst i stedet for en kamp med bombefly og maskingeværer.

tirsdag, 11 april 2017 12:00

Overraskelse: Flagstang indvies snart

Af Kategori Danmark
Den permanente flagstangmed regnbueflaget på Regnbuepladsen i København indvies snart. Den permanente flagstangmed regnbueflaget på Regnbuepladsen i København indvies snart. Foto: Brian Kjær Capkan / Out & About.
Bedøm
(4 Stemmer)

Efter en succesfuld indsamling til den flagstang der skal placeres på Regnbuepladsen i København og flage med regnbueflaget, er der nu fastsat en indvielsesdato i nær fremtid.

Hos Out & About havde vi spået, at opstillingen af den kommende flagstang ville trække i langdrag. Men den spådom kan vi heldigvis bide i os igen.

Indvielsen bliver allerede den 7. maj kl. 15.00, og Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell vil sammen med Copenhagen Prides forperson, Lars Henriksen, hejse regnbueflaget.

Flagstangen bliver 12 meter høj, og kommer til at flage året rundt.

Københavns Kommune gav Copenhagen Pride tilladelse til at opstille flagstangen, såfremt foreningen selv kunne rejse 30.000 kroner til formålet. Det lykkedes i sidste uge på under 20 timer takket være solid opbakning fra det danske LGBTQIA-miljø, og dermed kan projektet gennemføres som håbet. Københavns Kommune vil stå for vedligeholdelsen i fremtiden.

"Jeg vil gerne takke alle som har bidraget til, at det her kunne lykkes, og vi er utroligt stolte over, at København nu får et permanent regnbueflag i det offentlige byrum", siger Lars Henriksen, forperson hos Copenhagen Pride.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies