KONKURRENCER

Ukraine og mangfoldigheden

Eurovision Song Contest blev skabt efter 2. verdenskrig for at samle europæerne omkring en fredelig sangdyst i stedet for en kamp med bombefly og maskingeværer.

fredag, 17 marts 2017 15:58

Maria Gerhardt er død

Af Kategori Danmark
Maria Gerhardt døde torsdag i en alder af kun 39 år. Maria Gerhardt døde torsdag i en alder af kun 39 år.
Bedøm
(0 Stemmer)

Den kendte dj og forfatter Maria Gerhardt døde torsdag efter længere tids sygdom kun 39 år gammel. Hun var også kendt som dj'en Djuna Barnes.

Det er Maria Gerhardts hustru Rosa Nøss Bendixen der offentliggør nyheden på Maria Gerhardts Facebookside. Maria Gerhardt er død af kræft.

Et længere kræftforløb
Maria Gerhardt blev ramt af brystkræft tilbage i 2013, hvor hun fik fjernet begge bryster. Allerede fra start var hun meget åben omkring sin sygdom.

Hun formåede at overvinde kræften og blev erklæret rask i 2014, men da hun var til et rutinetjek i juni 2015 vendte den tilbage, og denne gang meddelte lægerne, at de kun kunne give hende livsforlængende behandling.

Undervejs i sit sygdomsforløb skrev Maria Gerhardt blandt andet sin debutroman ’Der bor Hollywood-stjerner på vejen’, en personlig beretning om at være ramt af brystkræft.

I sin roman beskrev hun også, at hun var klar til at dø.

”Jeg vil ikke have det hvide mere. Jeg vil ikke bede om mere af det hvide. Ikke flere hospitalsskjorter i medium eller large. Ikke flere træsko eller sandaler eller Stan Smith. Ikke flere lyse striber eller forpustet brød. Jeg skal om på den anden side. The place that scares you”, skriver hun.

”Jeg skal flyve med ørne. Jeg skal flyve med morfar. Jeg skal videre, jeg vil få nye venner, og der vil ikke være nogen problemer.”

Maria Gerhardt var også kendt som DJ under navnet Djuna Barnes. I 2011 var hun en af dommerne i X Faktor.

Out & About havde Maria Gerhardt på forsiden i november 2014, og bragte et længere interview. Det kan du læse her på side 6-14.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies