KONKURRENCER

Ukraine og mangfoldigheden

Eurovision Song Contest blev skabt efter 2. verdenskrig for at samle europæerne omkring en fredelig sangdyst i stedet for en kamp med bombefly og maskingeværer.

tirsdag, 14 februar 2017 16:23

Danske top-fodboldspillere mod homofobi

Af Kategori Danmark
FC Københavns 25-årige anfører Mathias 'Zanka' Jørgensen er træt af homofobi i dansk fodbold. Han bliver nu ambassadør for en kampagne der skal bekæmpe homofobien. FC Københavns 25-årige anfører Mathias 'Zanka' Jørgensen er træt af homofobi i dansk fodbold. Han bliver nu ambassadør for en kampagne der skal bekæmpe homofobien. Foto: Spillerforeningen.
Bedøm
(0 Stemmer)

Ny kampagne skal bekæmpe homofobi i dansk fodbold, og det bliver fodboldspillerne der går forrest i kampagnen.

Fodboldspillernes interesseorganisation Spillerforeningen meddeler i dag, at de lancerer en ambitiøs, spillerdrevet kampagne, der skal sætte fokus på problemer med homofobi i dansk fodbold, lige fra ungdoms- og breddefodbold til fodbold på højeste plan i Danmark.

”Vi skal homofobi til livs. Kort og godt. Det må simpelthen ikke finde sted. Vi anerkender, at der desværre er et problem med homofobi i fodboldverdenen,” siger den tidligere topspiller i Jeppe Curth, formand i Spillerforeningen og fortsætter:

”Derfor er der også en kæmpe ros herfra til landsholdsspillernes initiativ om at bidrage til en spillerdrevet kampagne, der uden tvivl vil gøre en forskel.”

Kampagnen vil blive bygget om spillerdrevne initiativer og markeringer og får opbakning af både Pan Idræt og Copenhagen Pride.

”Hos Copenhagen Pride og Pan Idræt har vi gennem en periode talt med Mathias Zanka Jørgensen (anfører i FC København, red.) om problemerne med homofobi i fodbold. Vi anser det for et overordentligt vigtigt skridt og en positiv udvikling, at landsholdsspillerne, Spillerforeningen og en række andre højtprofilerede spillere med lanceringen af denne kampagne, så tydeligt viser, at homo- og transfobi er et problem i dansk fodbold på alle niveauer, samt at vi i fællesskab er opsatte på at komme det til livs,” siger Lars Henriksen, forperson i Copenhagen Pride og Christian Bigom, formand for Pan Idræt, og fortsætter:

”Vi støtter helhjertet op om kampagnen og dens mål, og vi ser frem til at bidrage til den.”

FC Københavns anfører i spidsen
Mathias Zanka Jørgensen er hovedambassadør for kampagnen, og han ser den som en vigtig del af en større og nødvendig indsats på området.

”Det er vigtigt for mig, at vi gør en reel forskel imod homofobi. Der skal være noget vægt bag, og det er der også, når vi alle står sammen i kampen,” siger Mathias Zanka Jørgensen, der ser et grundlæggende problem i forhold til homofobi i dansk fodbold:

”Jeg tror, at folk på stadion siger og råber ting, som de ikke lige har tænkt over, kan være diskriminerende. Og det samme sker desværre også i omklædningsrum eller ved seriekampe rundt om i landet. Og det skal vi kort og godt have ændret på, og det er jeg overbevist om, at vi kan med en målrettet, fælles indsats.”

Betales af fodboldspillerne
Kampagnen er til en start finansieret via 667.500 kr. fra landsholdsspillerne og bliver spillerdrevet, med Spillerforeningen som ansvarlig. Mathias Zanka Jørgensen er hovedambassadør for kampagnen, hvor også andre spillerprofiler fra landsholdet og Alka Superligaen vil deltage.

Kampagnens mål er at modarbejde homofobi i dansk fodbold, med håbet om at bidrage til bekæmpelse af homofobi i andre kredse. Tilgangen bliver en spillerdrevet kampagne i en målrettet indsats med fodboldens brede, positive appel som værktøj.

Kampagnen indebærer blandt andet, at spillerne i den danse superliga vil spille med regnbuefarvede snørebånd og at anførernes anførerbind vil være regnbuefarvet.

Desuden håber Spillerforingen på hjælp fra fodboldklubberne og deres fanklubber. For eksempel med regnbuefarvede klublogoer og happenings på stadions.

Der arbejdes også på markeringer i forbindelse med Copenhagen Pride den 15.-20. august 2017, og venskabslandskampen Danmark – Tyskland på Brøndby Stadion tirsdag den 6. juni.

Kampagnen vil også live rettet mod ungdoms- og breddefodbold over hele landet.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies