KONKURRENCER

Dandaras død må ikke være forgæves

KOMMENTAR: Fredag bragte vi den hjerteskærende historie om brasilianske Dandara dos Santos, som brutalt blev slæbt ud af sit hjem, mishandlet, dræbt og efterladt på gaden.
Historien er voldsom, billederne er voldsomme, og videoen nærmest ubærlig at se, så hvorfor valgte vi at vise dem?

lørdag, 21 januar 2017 12:23

Tid til kamp

Af Kategori Danmark
Brian Kjær Capkan er redakør på Out & Abouts hjemmeside OAonline. Brian Kjær Capkan er redakør på Out & Abouts hjemmeside OAonline. Foto: Pilu Ottosen / Out & About.
Bedøm
(1 Bedømmelse)

REDAKTØRENS KOMMENTAR. Donald John Trump er indsat som amerikansk præsident. Det er som et langt mareridt der bare fortsætter og fortsætter, og det er svært at se lys i det mørke der breder sig fra Washington.

Der stod han så. På podiet foran The Capitol, og skuede selvtilfreds ud over de ”10 millioner” der var kommet for at hylde ham. Thumps up fik vi med, inden han gik ned mod sin stolt ventende familie. Den karakteristiske og latterlige frisure sad som den plejer. Publikum jublede.

Barack Obama klappede pligtopfyldende. Sikkert mere i respekt for embedet end for Trump, mens Michelle forsøgte sig med en passende grimasse.

Hånden på biblen. Ingen fumlen eller mumlen under edsaflæggelsen. So help me God! Overstået. Obama historie, Trump fremtiden.

Trumps indsættelsestale var én lang gentagelse af valgkampen, krydret med enkelte fraser om sammenhold. Her forspildte han chancen for at vise format og række hånden ud, og forsone sig med sine modstandere i erkendelse af, at præsident for hele USA, og ikke blot sine vælgere.

LGBTQ- og menneskerettighedsspørgsmål blev ikke nævnt med ét ord. Tilbage står indtrykket af en ubegavet præsident, der ikke har forståelse for selv de mest grundlæggende mekanismer i et demokrati. -Og som værst af alt heller ikke er i stand til, at lytte til andre end dem der er enige med ham.

Men hvad gør vi nu?

Facebook flyder over med negative reaktioner, og mange er fortvivlede over udsigten til fire år med Trump. Hvad vil det betyde for LGBTQ-rettighederne i USA? Ja i hele verden?

For faktum er, at hvad USA gør ofte tjener som eksempel for resten af verden. På godt og ondt.

Vi har set Obamas fokus på LGBTQ-rettigheder føre store fremskridt med sig, og vi har set de værdier sprede sig ud over verden. Ikke nødvendigvis med store lovgivningsmæssige konsekvenser, men som håb og inspiration for LGBTQ’ere, som har set, at holdninger og lovgivninger kan ændres. Det har inspireret og sat processer i gang, som over tid forhåbentlig vil medføre store positive omvæltninger.

Nu har mørke kræfter overtaget regeringskontorerne i Washington, og der gik ikke mange minutter efter Trumps ”So help me God!” før både det Hvides Hus’ og andre regeringshjemmesider havde fået slettet afsnit om LGBTQ-politik. Tilsyneladende er LGBTQ-personer og -rettigheder ikke-eksisterende i Trumps verden, og ser man på personkredsen omkring ham minder det mest af alt om et rædselskabinet af sure hvide middelaldrende mænd med biblen i hånden anført af vicepræsident Mike Pence. Af Trumps 15 ministre er 13 mænd, og gennemsnitsalderen er 68 år.

Man kan vælge at give op og sige tak for Obamas indsats, og så dukke nakken og rette ind efter de nye tider. Men mit håb er, at vi nu kommer til at se en positiv modreaktion. En reaktion hvor gode kræfter samles og intensiveres. Hvor fællesskabet blomstrer, mangfoldigheden samles, og stolt holder regnbuefanen højt.

Det er nu, de rettigheder Obama gav, skal forsvares.

 

Brian Kjær Capkan
Redaktør OAonline

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies