KONKURRENCER

Prisuddelingsfest og Winter Pride

Den 8. februar holder LGBTQ-miljøet sin årlige prisuddelingsfest i Cirkusbygningen, København.

torsdag, 01 september 2016 14:45

Masser af tilbud til studerende i Aarhus

Af Kategori Danmark
DiverseCity i Aarhus Pride. DiverseCity i Aarhus Pride. Foto: DiverseCity.
Bedøm
(0 Stemmer)

Studerende over hele landet kaster sig i disse dage igen over bøgerne, men der skal jo også være plads til sjov. I Aarhus er DiverseCity klar med mange arrangementer for LGBTQ-studerende.

De mange LGBTQ-studerende i Aarhus har igen kastet sig over bøgerne, men udover de akademiske sysler har de også mulighed for at indgå i et fællesskab med ligesindede.

Line Fogh Sørensen er forperson for DiverseCity, og fortæller om de muligheder LGBTQ-studerende har i Aarhus.

”DiverseCity er en frivillig LGBTQ-forening i Aarhus primært for studerende, som de sidste 5-6 år har forsøgt at skabe et trygt og ikke mindst hyggeligt socialt LGBTQ-miljø. Vi hænger ud, drikker kaffe, øl, danser, spiser kage, spiller spil, går på museum, i biografen, tager ud at spise og sørger for, at man som LGBTQ'er i Aarhus føler sammenholdet og lærer folk og by at kende. Vi mødes 2-3 gange om måneden med garanti for sjov, hygge og dejlig atmosfære. Vi taler også engelsk, for en del LGBTQ-udvekslingsstuderende slår vejen forbi.”

Hvordan er I organiseret? Betaler man et kontingent?

”DiverseCity er drevet af studerende selv og modtager i det daglige ingen økonomiske midler, hvorfor vores events oftest kræver egenbetaling. Vi gør dog vores bedste for, at planlægge en masse spændende ting, der passer til et SU-budget”, fortæller Line Fogh Sørensen.

DiverseCity er altid åbne for nye medlemmer, og du kan læse mere om deres arrangementer på deres hjemmeside her eller tage et kig på Facebook her.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies