KONKURRENCER

Happy Pride kære ”afvigere”!

KOMMENTAR: Copenhagen Pride er over os, og det synes som om, alting lige er lidt større i år. Og det er der brug for, for hadefulde og destruktive kræfter næres af vores blotte tilstedeværelse. Ja, Anni Grimm hænger som en sort sky over mangfoldigheden.

fredag, 15 april 2016 10:25

Sabaah - frontkæmper med vokseværk

Kategori Danmark
10 års jubilæum: Sabaahs vogn ved Copenhagen Pride i 2010. 10 års jubilæum: Sabaahs vogn ved Copenhagen Pride i 2010. Foto: Brian Kjær Capkan.
Bedøm
(0 Stemmer)

I morgen lørdag har Sabaah arbejdet for at støtte LGBTQ-personer med etnisk minoritetsbaggrund i 10 år.

Foreningen blev stiftet med et ønske om at skabe tryggere rammer for LGBTQ-personer med etnisk minoritetsbaggrund. De seneste 10 år har Sabaah vundet politiske sejre og opnået stor opbakning - og de forsætter med at sætte sig nye mål.

”Vi er gået fra at være en forening, hvor diskretion var en stor faktor til at være en langt mere åben organisation,” fortæller formand for Sabaah, Fahad Saeed.

En politisk stemme
Sabaahs voksende åbenhed gør, at flere er begyndt at benytte sig af deres tilbud. Det resulterer i, at foreningen har fået en større politisk stemme i dialogen med blandt andet Københavns Kommune.

”I Københavns Kommune føler vi os i høj grad inkluderet og tænkt med i blandt andet initiativer om antidiskrimination. Kommunen har også løbende hjulpet os med at blive en stærkere organisation,” fortæller Fahad Saeed.

Fahad Saeed håber på, at Sabaah i fremtiden vil blive tænkt endnu mere ind i integrationsperspektiverne. Han mener, at både køn og seksuel diversitet skal tænkes med i integrationen. Derfor arbejder Sabaah på at etablere et samarbejde med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, da mere viden og uddannelse i forhold til Sabaahs indsatsområde er et stort ønske for fremtiden.

”Socialfaglige folk som blandt andet sagsbehandlere, studievejledere og lærere skal være bedre rustet til at håndtere de situationer, hvor de møder en fra vores målgruppe,” konstaterer Fahad Saeed.

Sabaah har vokseværk
I takt med at Sabaah er vokset de seneste 10 år, er efterspørgslen på deres arrangementer og rådgivning i resten af landet også steget. Særligt i Aarhus hvor frivillige har taget kontakt til Sabaah og etableret en månedlig cafeaften. På sigt håber Fahad Saeed at kunne skabe et tættere samarbejde med Aarhus Kommune samt andre byer i landet.

”Udover København og Aarhus vil vi også rigtig gerne lave aktiviteter i Aalborg og Odense, fordi vi ved, der også er en efterspørgsel der.”

Bedre trivsel i fremtiden
I løbet af de sidste 10 år er Sabaah nået rigtig langt, men der er stadig meget at kæmpe for, mener formanden. For fremtiden vil Sabaah især arbejde for et større fokus på psykisk trivsel blandt LGBTQ-personer med etnisk minoritetsbaggrund.

Husk du er inviteret med, når Sabaah fejrer deres 10 års jubilæum i Råhuset i morgen lørdag den 16. april.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies