Top banner right

Onsdag, 06 April 2016 16:09

CGLcc skifter navn

Af Kategori Danmark
Bedøm
(0 Stemmer)

CGLcc har skiftet navn til Rainbow Business Denmark og udvidet sit dækningsområde til hele Danmark.

CGLcc har skiftet navn til Rainbow Business Denmark og har samtidig udvidet sit dækningsområde fra København til hele Danmark.

Beslutningen blev truffet på en ekstraordinær generalforsamling den 4. april på Jailhouse. Alle fremmødte var enige om behovet for at skifte navn og udvide det geografiske arbejdsområde.

”Vi har valgt et navn, som er mere inkluderende, mere præcist og mere mundret end det gamle navn. Samtidig vil vi vise, at vi bakker op om miljøet i hele Danmark. Så stort er vores land heller ikke,” siger Carsten Volden, der er formand for Rainbow Business Denmark.

”Der er heldigvis kommet mere fokus på LGBT-personer uden for København, specielt efter at både Aarhus og Aalborg har fået deres egen prider. Og her kan vi måske komme ind og bidrage til mere sammenhængskraft mellem LGBT-miljøerne rundt om i Danmark,” siger Niels Holm, der er medlem af bestyrelsen i Rainbow Business Denmark samt leder på Jailhouse.

Rainbow Business Denmark organiserer personer, virksomheder og organisationer i LGBT-miljøet. Foreningen er blandt andet kendt for at arrangere det årlige AXGIL GayGalla, men har også andre aktiviteter.

Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies