KONKURRENCER

World AIDS Day

KOMMENTAR. Den 1. december markeres World AIDS Day over det meste af verden. Også her i Out & About. Det gør vi, fordi bøsser og biseksuelle mænd er den gruppe i Danmark, hvor flest er ramt af hiv, og hvor risikoen for at blive smittet er størst.

onsdag, 30 marts 2016 15:01

Ny forening for aseksuelle

Af Kategori Danmark
Det aseksuelle flag. Symbolet for aseksualitet. Den sorte stribe repræsenterer aseksualitet, den hvide ikke-aseksualitet, den grå spændet herimellem og den lilla fællesskab. Fra LGBT-Ungdom. Det aseksuelle flag. Symbolet for aseksualitet. Den sorte stribe repræsenterer aseksualitet, den hvide ikke-aseksualitet, den grå spændet herimellem og den lilla fællesskab. Fra LGBT-Ungdom. Foto: Wikipedia.
Bedøm
(0 Stemmer)

Lørdag afholdes stiftende generalforsamling for ny dansk forening for folk på det aseksuelle spektrum. Målet er at skabe et fællesskab for aseksuelle, og oplyse samfundet om aseksualitet.

At nogle er aseksuelle er for mange mennesker lidt et mysterium, og ofte præget af usikkerhed om hvad det egentlig går ud på. Derfor har vi spurgt LGBT Danmark hvordan det nu lige hænger sammen.

På LGBT Ungdoms hjemmeside oplyses, at aseksualitet indebærer, at man ikke føler seksuel tiltrækning til andre, men at det dog ikke betyder, at aseksuelle ikke kan have seksuelle lyster. Nogle kan have en lige så høj (eller lav) seksuel lyst som ikke-aseksuelle. Mange aseksuelle har dog en meget lav, næsten ikke-eksisterende sexlyst.
Derudover er der forskelle mellem seksuel tiltrækning, seksuel lyst og seksuel trang.

1% af befolkningen
Martin Spangsbro-Pedersen fra LGBT Danmark ved en masse om emnet, og vi spurgte ham hvor mange aseksuelle der egentlig findes.

”Der foreligger ikke mange undersøgelser om det, så det er svært at sige præcist. Den første, der satte tal på, var forskeren Anthony Boegaert fra Canada, der anslog, at aseksuelle dækker omkring 1% af befolkningen. Dog mener vi, at der er et større skyggetal, idet aseksualitet er ret ukendt, og de færreste ved, hvad det drejer sig om. Derfor er der nok en del, der går rundt og er aseksuelle uden at vide det. Det håber vi, at vi kan være med til at rykke til med den nye forening, hvor synlighed og oplysning vil blive nogle af mærkesagerne”.

Hvorfor er der behov for ligefrem at lave en forening?

”Faktisk har det været længe undervejs, men over det sidste halvandet års tid har vi fået bekræftet, at folk synes, det er en god idé. Der er stort set ingen oplysning om aseksualitet i det danske samfund, og som mange andre - uanset om de er bøsser eller lesbiske ved - så er det en væsentlig ting at kunne spejle sig selv i andre, og kunne "se" andre som er ligesom én selv. Det er dog utroligt svært, hvis ikke umuligt, når man er aseksuel, så det er noget, vi stræber at gøre noget ved med den nye forening”.

Vil uddanne samfundet
Foreningen vil både være et forum, hvor aseksuelle kan mødes, og bibringe en platform for at uddanne resten af samfundet om aseksualitet. Hvad der ligger i ”uddannelse” af samfundet uddyber Martin Spangsbro-Pedersen:

”Det handler om viden og oplysning. Vi vil gøre det klart for samfundet, at aseksualitet eksisterer, at det er en valid seksuel orientering, og hvad det drejer sig om. Og hermed præsenterer det den største udfordring for os: Samfundet er hyperseksualiseret, og meget af det, man oplever i det offentlige rum og medierne handler om sex. Sex sælger, siger man jo, og det er også sandt. Men der er så lige det, at man som aseksuel ikke responderer på alle de signaler om sex, samfundet udsender. Og hvad gør man, hvis man føler sig udenfor i forholdet til samfundets normer? Man internaliserer det og tænker, at det er én selv, der er noget galt med. Og det er der, vi håber at kunne komme med en alternativ forklaring og sige, at det ikke hænger sådan sammen. Samfundet er - desværre - ikke interesseret i at lære folk noget om dette, så det må vi så tage på os”.

På lørdag kl. 14
Den stiftende generalforsamling finder sted på lørdag den 2. april kl. 14.00 i LGBT Danmarks lokaler i Nygade 7, 2. th., 1164 København K. Du kan finde indkaldelsen her.

Hvis du på forhånd ønsker at gennemlæse udkastet til foreningens vedtægter finder du dem her.

Efter generalforsamlingen lægges der op til hygge og krea-workshop, hvor man blandt andet vil forberede pynt til Copenhagen Pride i august.

Hvis du har spørgsmål til arrangøren inden generalforsamlingen kan de rettes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Der arbejdes på, at der også bliver mulighed for skype-deltagelse til mødet, så alle kan deltage uanset hvor i landet de befinder sig.

LGBT-Ungdom har en rigtig god og let overskuelig hjemmeside om aseksualitet, som kan anbefales hvis du vil vide mere.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies