KONKURRENCER

2017... åh nej...

GOD MORGEN! ONDT I HÅRET? TØMMERMÆND? MORALSKE tømmermænd måske? Det er ikke pænt gjort at råbe, men det får man nogle gange lyst til. I 2016 ret ofte synes jeg. Oftest i frustration, men også i afmagt og raseri. Bliver 2017 anderledes? Nej, tværtimod.

fredag, 20 maj 2016 18:59

Hiv-Danmark inviterer til jubilæumsfest

Af Kategori Begivenhed
Bedøm
(0 Stemmer)

Fra dødsdom til kronisk sygdom uden smitterisiko: Hiv-Danmark fylder 25 år og fejrer jubilæet den 27. maj i København.

Patientforeningen Hiv-Danmark markerer fredag den 27. maj sit 25 års jubilæum i København.

På det kvarte århundrede har hiv forandret sig fra en sikker dødsdom til en kronisk sygdom, som man lever med resten af sine dage. Og i dag kan man som velbehandlet hiv-smittet leve et liv uden risiko for at smitte andre.

Fejrer LGBT-miljøet
Fejringen af Hiv-Danmarks 25 års jubilæum er også en fejring for LGBT-miljøet:

”Historien om hiv i Danmark er også historien om det danske homomiljø, så fejringen af sejrene i hiv-miljøet er også anerkendelsen af et homomiljø, som spillede en afgørende rolle for at skabe de forhold, som gennem tiden har givet hiv-smittede helt nødvendige og uundværlige netværk,” siger næstformanden for Hiv-Danmark, Jacob Hermansen.

”Det var i sin tid græsrødder i LGBT-miljøet, som skabte AIDS-Fondet, som gennem tiden har været en fast økonomisk støtte til mange af selvhjælps- og netværksgrupperne for hiv-smittede herhjemme.”
”Og der går en lige tråd fra de tidlige år og frem til i dag med sammenfald af interesser, hvor vi i hiv-miljøet kæmper for adgang til behandling med den forebyggende hiv-behandling PrEP til særlig udsatte i homomiljøet, for at have så god en indsats som mulig.”

Hiv-smittedes levekår
På selve jubilæumsdagen, den 27. maj, inviterer Hiv-Danmark til en faglig dag, der begynder klokken 13.00 i AIDS-Fondet, i Vestergade 18 E, 3., i København.

Her byder Hiv-Danmarks formand, Helle Andersen, velkommen, og foreningens protektor, Henriette Laursen, giver et historisk indblik i hiv gennem 25 år.
Professor, dr.med. og forsker Niels Obel fortæller, hvad de eksisterende hiv-data faktisk kan bruges til. Og derefter fortæller antropolog og projektmedarbejder i Hiv-Danmark, Anders Dahl, om hiv-smittedes levekår i Danmark – viden som han har fra to store spørgeskemaundersøgelser gennemført i 2005-2006 og 2013-2014.

Jubilæumsfest
Senere på eftermiddagen markerer Københavns Rådhus Hiv-Danmarks jubilæum med en officiel modtagelse for inviterede gæster.

Alle er til gengæld velkomne om aftenen, til den store jubilæumsfest – men husk tilmelding på forhånd. Jubilæumsfesten holdes på Frederiksberg, hvor Positivgruppen har stillet lokaler til rådighed i deres villa på Tesdorpfsvej.

Find programmet og tilmeld dig her.

Denne artikel er skrevet af Morten Eiersted og tidligere bragt i maj-udgaven af Out & About som du finder gratis på de fleste LGBT-relaterede steder.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies