Top banner right

Mandag, 21 Oktober 2019 17:45

Copenhagen Fetish Men bryder Chemsex-tabu i fetish miljøet

Af Pressemeddelelse Kategori Sundhed & Velvære
Copenhagen Fetish Men bryder Chemsex-tabu i fetish miljøet Foto: © Can Stock Photo/joloei
Bedøm
(7 Stemmer)

Igennem knap 3 år har Copenhagen Fetish Men arrangeret non-sexuelle, sociale arrangementer for LGBT-fyre med fetish-interesser i København. Her iblandt det faste, månedlige arrangement; Fetish Social på Men’s Bar.

Fetish Socials indbyder enhver med interesse heri til en aften på Men’s Bar, hvor der ikke stilles krav til påklædning, men man opfordres til at vise sine fetishes frem i den udstrækning, man er bekvem med – eller har mulighed for. På denne måde danner Fetish Social også ramme for, at man som nysgerrig eller ny- udlevende fetishist kan møde nye venner og måske blive inspireret. 

I efteråret 2019 har Copenhagen Fetish Men et særligt fokus på Chemsex.

”Det har vi fordi, at kun meget få instanser i det Europæiske fetish miljø er gode til at gribe muligheden for at oplyse, hjælpe og informere fetish-fyrene om Chemsex, risici og det at have et balanceret forbrug, der ikke tager overhånd.” - siger Thomas Bolvig, stifter af Copenhagen Fetish Men.

Han har inviteret AIDS Fondets Chemsex rådgiver til at være til stede ved efterårets Fetish Socials på Men’s Bar. Således kan man, når man er til Fetish Social, få en snak om sit eget eller sine venners forbrug af stoffer i forbindelse med sex. Man kan endvidere få udleveret et såkaldt Chemsex Kit; en æske hvor man får udstyr og vejledninger til hvordan man på mest forsvarlig måde, bør indtage sine stoffer.

”Med dette tiltag, er vi ’first movers’ i det Skandinaviske fetish miljø. Vi lever i en moderne tid, hvor vi er nødt til at tale åbent, om de ting, der rører sig i vores miljøer. For ved at give vores gæster til Fetish Social oplysning og nem tilgang til rådgivning, så tager vi ansvar for det miljø, vi selv er en del af.

Mange LGBT-fyre lykkedes med at have et fornuftigt, balanceret forbrug af chems, men for andre kan det nemt tage overhånd. Som community-minded organisation, står Copenhagen Fetish Men ikke med armene over kors og forspilder chancen for at samle folk, og stille denne slags oplysning til rådighed.

Jeg ville ønske, at flere fetish- og sex klubber ville gøre det samme.” - afslutter Thomas Bolvig.

Hos AIDS Fondet er man glade for invitationen til dette samarbejde. Chemsex rådgiver, Tonny Bønlykke Hertz udtaler:

”Det ligger i vores kerne som organisation, at mennesker må have sex på den måde, som de har lyst til. Vi løfter hverken dyner eller pegefingre. Men samtidig ved vi, at stoffer ofte øger risikoen for hiv-smitte betydeligt. Når stofferne kommer ind i blodet, så ryger den basale viden om seksuel sundhed alt for ofte ud.”

”Derfor er det vigtigt med et uformelt forum som dette, hvor man kan få en snak om, hvordan man bedst passer på sig selv. Vi har fulgt udviklingen inden for chemsex tæt de sidste par år, og vi ved fra vores rådgivning, at folk alt for ofte har dårlige oplevelser, som kunne have været undgået.”

 

Fetish Social foregår hver første torsdag i måneden. Næste gange er 7. november og 5. december 2019 fra kl. 21:00 til 22:30 på Men’s Bar, Teglgårdstræde i København. Her er desuden indrettet en photo-booth hvor fetish-fotograf Allan Ransgaard tilbyder at tage portræt billeder til gæsternes online profiler, ganske gratis.

 

Mere info om Copenhagen Fetish Men fås på www.copenhagenfetishmen.com.

 

Derudover kan man læse om Chemsex på www.aidsfondet.dk.

Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies