.

”Voldtægt”

KOMMENTAR: Under overskriften ”Cher voldtager ABBA” offentliggjorde Out & About fredag formiddag en anmeldelse af Chers nye album. Overskriften har givet anledning til kritik, og den forholder redaktøren sig til i denne kommentar.

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
onsdag, 28 marts 2018 11:13

Hiv-positiv? Fortæl det ikke til banken

Af Helge Kvam Kategori Sundhed & Velvære
Hiv-positiv? Fortæl det ikke til banken Foto: Brian Kjær Capkan / Out & About.
Bedøm
(0 Stemmer)

Rådet fra erfaren socialrådgiver er, at du skal tænke dig om – og du skal tænke dig ekstra godt om, inden du fortæller din bankrådgiver, at du er hiv-positiv.

”Er det vigtigt at fortælle kolleger og chefer om sin hiv-status?” Spørgsmålet står ubesvaret et øjeblik. Det er socialrådgiver Christian Pedersen, der spørger. Han får ikke et entydigt svar fra deltagerne i Hiv-Danmarks arrangement på Kafe Knud i København, hvor han er inviteret til at tale om hiv og arbejdsmarkedet. Han giver heller ikke selv et klart svar. For der findes ikke noget svar, der gælder for alle.

Christian Pedersen understreger dog det vigtige i, at vi hver især skal finde vores eget svar på spørgsmålet. Og hvis det er ”ja”, er det endegyldigt. ”Du kan ikke trække det tilbage, og du kan ikke altid forudsige reaktionen”, siger han. Han har selv valgt at være åben på sine arbejdspladser, der primært har været i den finansielle sektor. Det har ikke været uden omkostninger. ”Du risikerer, at det giver bagslag efter nogen tid. Jeg har været ude for kolleger, der begyndte at snakke, om de havde lyst til at dele toilet, for de ”havde jo børn derhjemme””, siger han.

Syg med god samvittighed
Han har dog ikke fortrudt sin åbenhed, og han understreger, at man som hiv-positiv kan have nogle fordele ud af at fortælle sin chef, at man har en kronisk sygdom. Kronikere har mulighed for at få en såkaldt paragraf 56-erklæring. Det vil sige, at din arbejdsgiver kan få en refusion, der svarer til dagpenge, fra kommunen fra den første sygedag. Normalt får arbejdspladsen først refusion, når en medarbejder har været syg i 30 dage.
”Hvis man har lidt flere sygedage end gennemsnittet, kan det betyde, at man kan være syg med bedre samvittighed”, siger Christian Pedersen. Hiv-positive, der ikke er mere syge end andre, kan på sigt få glæde af sådan en erklæring. ”Den kan være et springbræt til senere i livet at få en flexjob-ordning, hvis man får behov for det”, siger han.

...men husk at holde bankrådgiveren udenfor
Selvom man måske har fået “god” erfaring med åbenhed om hiv i forskellige sammenhænge, så bør man altid overveje, hvad ens oplysninger om hiv egentlig skal bruges til. Christian Pedersen har en lang karriere bag sig i den finansielle sektor. I dag arbejder han som socialrådgiver. Og hans råd er klart, at der ikke er nogen grund til at involvere bankrådgiveren i, at man er hiv-positiv.
”Generelt skal banken vide så lidt som muligt. Banken regner hiv-positive som mere usikre liv, uanset at behandlingen i dag er så god, som den er”, siger han. Hvis du som hiv-positiv har brug for et lån til fast ejendom, vil banker ifølge Christian Pedersen tage sig betalt for den risiko. ”De ”gode” banker sætter renten op. Men nogle banker vil insistere på, at du skal have en livsforsikring”, siger han. Og det kan man ikke altid få som hiv-positiv. Christian Pedersen understreger, at du som hiv-positiv aldrig er forpligtet til at oplyse din status – hverken på jobbet eller i banken.

Du bestemmer selv hvad du vil fortælle
Patientforeningen Hiv-Danmark kontaktes med jævne mellemrum af medlemmer og andre hiv-positive med spørgsmål, om man har pligt til at fortælle om sin hiv-status. Nogle situationer handler om åbenhed i forhold til arbejdspladsen, andre om oplysninger om ens helbred, man (stadig) kan bliver bedt om at give f.eks. i forbindelse med lånoptag, tegning af forsikringer eller besøg hos en ny tandlæge. Man er ikke forpligtet til at fortælle om hiv, men der kan være nogen gode overvejelser om at fortælle om hiv.


Denne artikel er tidligere bragt i Hiv-Danmarks årsberetning, som du kan læse her.


 

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies