KONKURRENCER

Hvem skal have årets brokke-AXGIL?

KOMMENTAR: Hvorfor har dén og dén og hun, han og hen og dét ikke vundet en AXGIL? Hvorfor har JEG ikke vundet? Jamen kære læser: Hvorfor har DU ikke nomineret dem – eller dig selv? Forventer du, at ”de andre” gør det for dig?

onsdag, 27 december 2017 15:25

AIDS-Fondet ramt af hysterisk Facebookcensur

Af Kategori Sundhed & Velvære
Sexkino i Odense har været et virgtigt mødested for mænd der søgte sex med mænd. Sexkino i Odense har været et virgtigt mødested for mænd der søgte sex med mænd. Foto: Sex-kino / Facebook.
Bedøm
(0 Stemmer)

Facebooks hysteriske regler for hvad man må, og især ikke må skrive, rammer AIDS-Fondets vigtige arbejde.

Den store fælleseuropæiske sexlivsundersøgelse der henvender sig til mænd, der har sex med mænd, er ramt af Facebooks groteske censur. Det fortæller AIDS-Fondet i et opslag på... Facebook.

AIDS-Fondet kan ikke få lov at betale for, at opslaget om den vigtige undersøgelser når bredt ud til målgruppen. Betalte opslag må nemlig ikke indeholde ordet ”sex”, og så bliver det svært at kommunikere om en sexlivsundersøgelse.

”Sammen med en række andre europæiske organisationer, gennemfører vi en stor sexlivsundersøgelse, der henvender sig til mænd, der har sex med mænd. Den hedder EMIS2017. Typisk vil vi betale for en annonce på sociale medier, for at nå ud til målgruppen. Men Facebook tillader ikke, at vi bruger ord som ”sex” eller ”sexliv” i en annonce... det er åbenbart for beskidt for dem”, forklarer AIDS-Fondet i sit opslag.

Undersøgelsen er af stor vigtighed, da dens konklusioner er med til, at definere de kommende års arbejde, og blandt andet indsats mod spredning af hiv.

”Derfor håber vi, at I, hvis I er del af målgruppen, udfylder undersøgelsen, og at I deler den i jeres netværk,” lyder opfordringen fra AIDS-Fondet.

Hvis du ikke allerede har deltaget i undersøgelsen, så finder du den her. Hvis du HAR deltaget, så er det vigtigt at du IKKE gør det igen, da det vil skævvride undersøgelsens statistiske konklusioner.

Del også gerne denne artikel eller linket i dit netværk. Vær opmærksom på, at målgruppen udelukkende er mænd der har sex med mænd.

LÆS OGSÅ: Fortæl om dit sexliv

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies