KONKURRENCER

Hvem skal have årets brokke-AXGIL?

KOMMENTAR: Hvorfor har dén og dén og hun, han og hen og dét ikke vundet en AXGIL? Hvorfor har JEG ikke vundet? Jamen kære læser: Hvorfor har DU ikke nomineret dem – eller dig selv? Forventer du, at ”de andre” gør det for dig?

onsdag, 20 december 2017 15:48

Så tal dog om hiv!

Af Kategori Sundhed & Velvære
Så tal dog om hiv! Foto: AIDS-Fondet / screendump.
Bedøm
(2 Stemmer)

Flere end hver 20. bøsse i Danmark har hiv. Men i LGBTQ-miljøet taler man ikke længere om sygdommen. Vi er nødt til at bryde tavsheden, fordi den står i vejen for forebyggelse og kan ødelægge livet for mennesker med hiv. Det er budskabet i en ny kampagne, som AIDS-Fondets lancerer.

De store fremskridt i den medicinske behandling har betydet, at sygdommen er blevet mindre synlig, fordi mennesker med hiv heldigvis ikke bliver syge som før. Samtidig er hiv blevet en sygdom, der ikke tales om.

Men hiv er her stadig, og godt hver 20. bøsse i Danmark har hiv. Mennesker med hiv er dermed en stor del af LGBTQ-miljøet, og deres styrker og erfaringer kan bidrage til og lære resten af miljøet enormt meget. Men det kræver, at vi taler om og med dem og ikke lukker øjnene.

”Det er vigtigt, at vi skaber et miljø, hvor det er trygt at tale om hiv. Hvor man ubekymret kan sige "jeg har hiv" uden at skulle frygte fordømmelse og afstandtagen. Med moderne medicin lever mennesker med hiv lige så længe som alle andre, og de kan ikke smitte. Så tavsheden og fordommene er faktisk den sidste hindring for, at man kan leve et godt liv med hiv”, siger Andreas Gylling Æbelø, der er direktør i AIDS-Fondet.

Føler sig isolerede
I Danmark lever godt hver 20. bøsse med hiv. En stor dansk undersøgelse, gennemført af patientforeningen Hiv-Danmark, viser, at mange hiv-smittede føler sig isoleret og kun fortæller de færreste om deres hiv-status. Samtidig er mange nervøse for, at det skal rygtes i deres omgangskreds, at de har hiv.

”I LGBTQ-miljøet har vi en historie, hvor vi har stået sammen, når tingene var svære. Det er den solidaritet, vi i AIDS-Fondet vil mobilisere igen. For det har en enorm styrke, når vi som miljø står sammen, og her er der en gruppe i vores miljø, nemlig homoer med hiv, som har behov for vores støtte og opbakning”, siger Andreas Gylling Æbelø.

Tavshed bremser forebyggelse
Godt hver tredje af de homoseksuelle mænd, der får konstateret hiv i Danmark, har levet med sygdommen i flere år, inden de bliver testet. Dermed risikerer de både at blive alvorligt syge og at smitte andre.

”Sidste år fik seks homoseksuelle mænd i Danmark en aids-diagnose samtidig med, at de fik konstateret hiv. Det betyder, at de har gået rigtig længe med sygdommen, inden de blev testet. Og spørger man de sent testede, så er frygten for fordomme og afvisning ofte forklaringen på, at de har tøvet med at blive testet”, siger Andreas Gylling Æbelø og fortsætter:

”Vi kan få antallet af nye smittede ned, og i sidste ende kan vi helt standse smitten i Danmark, hvis mennesker med hiv bliver testet tidligt og kommer i behandling, så de ikke er smitsomme. For at nå dertil, er det afgørende, at vi får genstartet samtalen om hiv og gjort sygdommen til noget, man trygt kan tale og være åben om i vores miljø.”

AIDS-Fondets kampagne bliver lanceret på forskellige datingapps for homoer. Den omfatter blandt andet en kortfilm, hvor kæresteparret Mikkel og Bartek fortæller, hvordan samtale og gensidig åbenhed omkring Barteks hiv-status har været afgørende i deres parforhold. Kampagnen lanceres op mod jul, hvor mange mødes med venner på barer, til frokoster og andre steder, hvor der er god anledning til at starte samtalen.

Læs mere på AIDS-Fondets hjemmeside, og se kampagnefilmen herunder.

FAKTA
I 2016 fik 182 personer konstateret hiv i Danmark. 100 af dem er mænd, har sex med mænd. Der skønnes at være 6.200 mennesker, som lever med hiv i Danmark, og 4.100 af dem er mænd, der har sex med mænd.
Hver tiende af de 6.200, som lever med hiv, er ikke testet. Det svarer til 600 mennesker. 500 af dem er mænd, der har sex med mænd.
Hiv-Danmark har gennemført Levekårsundersøgelsen, der er en større undersøgelse blandt mennesker, som lever med hiv i Danmark. Den viser blandt andet at 25% højest har fortalt fem mennesker, at de lever med hiv. 42% er nervøse for, at det rygtes i deres omgangskreds, at de har hiv, og at 44% føles sig isoleret.

Media

Tal om hiv AIDS-Fondet Officiel
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies