KONKURRENCER

World AIDS Day

KOMMENTAR. Den 1. december markeres World AIDS Day over det meste af verden. Også her i Out & About. Det gør vi, fordi bøsser og biseksuelle mænd er den gruppe i Danmark, hvor flest er ramt af hiv, og hvor risikoen for at blive smittet er størst.

fredag, 01 december 2017 11:15

World AIDS Day

Af Kategori KOMMENTAREN
Thomas R. Kristensen er redaktør på Out & Abouts trykte magasin. Thomas R. Kristensen er redaktør på Out & Abouts trykte magasin. Foto: Mark Hildebrandt / Futureline Media.
Bedøm
(0 Stemmer)

KOMMENTAR. Den 1. december markeres World AIDS Day over det meste af verden. Også her i Out & About. Det gør vi, fordi bøsser og biseksuelle mænd er den gruppe i Danmark, hvor flest er ramt af hiv, og hvor risikoen for at blive smittet er størst.

Selv om den medicinske udvikling har givet hiv-positive i Danmark udsigt til at leve lige så længe som andre mennesker, er hiv stadig en alvorlig sygdom, som man hænger på resten af livet.
Der findes ingen kur og ingen vaccine. Og eksperterne vurderer, at der vil gå mange år, inden vi får det.

Prinsesse Marie er protektor for AIDS-Fondet og siger i et interview til Out & About:
”Det er meget vigtigt for mig, at vi kæmper for at fjerne den irrationelle frygt over for hiv og bekæmper fordomme og stigmatisering over for mennesker med hiv.”
Men Prinsessen er også generelt optaget af at bekæmpe fordomme. Derfor gik hun med i Copenhagen Pride i 2016, og hun glæder over, at vi i 2021 skal være vært for World Pride.
”For mig handler pride-budskabet om friheden til at være sig selv. Det gælder, uanset om du er heteroseksuel eller homoseksuel, så skal du have lov til at være dig selv.”
På side 6-10 kan du læse interviewet med Prinsesse Marie.

Hiv-medicin og kondomer er de to redskaber, som bedst forhindrer hiv-smitte.
Derfor er det godt, at Sundhedsstyrelsen for nylig anbefalede politikerne at åbne for PrEP til særlige risikogrupper. Men det er dumt, at lokalpolitikerne i København har fjernet de gratis kondomer på homo-barerne.
En privat indsamling under Rainbow Business Denmark har nu bragt de gratis kondomer tilbage på bardiskene og andre steder i LGBTQ-miljøet. Læs mere om regnbuekondomerne på side 12-13.

Thomas R. Kristensen
Redaktør Out & About

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies