KONKURRENCER

Skal man absolut stemme på en LGBTQ-kandidat?

KOMMENTAR: Kommunalvalget nærmer sig, og politikere med forhåbningsfulde smil lokker med smiger og valgflæsk fra lygtepæle landet over. Se mig, husk mig, giv mig dit kryds. Men skal vi vælge med hjerte, hjerne eller regnbue?

mandag, 30 oktober 2017 09:16

PrEP-behandling på vej til Danmark

Af Kategori Sundhed & Velvære
Bedøm
(0 Stemmer)

Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at Danmark indfører den såkaldte PrEP-behandling – en medicinsk behandling, som kan forebygge hiv. Anbefalingen vækker glæde i AIDS-Fondet, som mener, at PrEP kan blive det gennembrud, der kan være med til helt at stoppe udbredelsen af hiv i Danmark.

Nu melder Sundhedsstyrelsen klart ud: PrEP er ”et nødvendigt og tiltrængt” supplement til den eksisterende indsats for at forebygge hiv og kan forventes at medføre et ”væsentligt fald” i antallet af personer, der smittes med hiv. Samtidig har PrEP med styrelsens ord ”en favorabel sundhedsøkonomisk balance”.

Dermed er vejen banet for at indføre den hiv-forebyggende behandling i Danmark.

"Der er tale om en klokkeklar udmelding fra Sundhedsstyrelsen, og jeg noterer mig, at sundhedsministeren i et svar til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lægger sig op ad styrelsens vurdering. Det betyder, at vejen nu er banet for, at PrEP kan blive en del af den samlede danske indsats for at forebygge hiv", siger Andreas Gylling Æbelø, der er direktør i AIDS-Fondet.

Behandlingen, der består af en enkelt pille om dagen, findes allerede i USA og en række europæiske lande. Herhjemme har AIDS-Fondet gennem længere tid arbejdet for at gøre behandlingen tilgængelig for en afgrænset gruppe af mænd, der har sex med mænd. En gruppe som udgør tre fjerdedele af alle, der bliver smittet med hiv i Danmark. Og nu ser indsatsen altså ud til at bære frugt:

"Det er fantastisk, at PrEP nu ser ud til at blive en del af indsatsen for at forebygge hiv i Danmark. Potentialet er kæmpestort. Vi har set nogle imponerende resultater fra blandt andet London, hvor det er lykkedes at nedbringe antallet af ny-smittede med 80 procent", siger Andreas Gylling Æbelø.

I Danmark gives hiv-diagnosen hvert år til 100 mænd, der har sex med mænd – et tal, der ikke har ændret sig i 20 år. Der er tale om en smittekæde, hvor mange når at bringe smitten videre, inden de selv bliver testet og dermed bevidste om deres hiv-status.

"Vi har vi så gode sundhedsdata i Danmark, at vi ret præcist kan udpege, hvem der er i risiko for at blive smittet. Det giver et helt unikt forebyggelsespotentiale, fordi vi kan sætte målrettet ind med PrEP til en afgrænset gruppe, der er i særlig høj risiko for at få hiv", siger Andreas Gylling Æbelø.

Klar til at implementere behandlingen
AIDS-Fondet er klar med et forebyggelsesprogram, der kan sikre den optimale implementering af behandlingen.

"Vi kan se, at man opnår de bedste resultater med PrEP, hvis man skaber et samlet tilbud til brugerne, hvor de også får rådgivning og bliver testet for andre sexsygdomme. Det er blandt andet det, man har gjort i London", siger Andreas Gylling Æbelø.

Han forklarer, at implementeringen bør forankres i tæt samarbejde med bl.a. de infektionsmedicinske afdelinger i Danmark. Samtidigt er det afgørende at skabe den nødvendige dokumentation af indsatsen, som han ser store muligheder i:

"Fordi vi kan bruge PrEP så målrettet i Danmark, har vi en fantastisk mulighed for at bryde smittekæden. Det er ret enestående. Reelt betyder det, at vi kan blive det første land i verden, som stopper den fortsatte smitte med hiv", siger Andreas Gylling Æbelø.

AIDS-Fondet vurderer i lighed med Sundhedsstyrelsen, at man få kan antallet af nye smittede i Danmark til at falde markant, hvis man årligt giver PrEP til 700-1000 personer, som er i særlig stor risiko for at blive smittet med hiv.

LÆS OGSÅ: Fakta: Hvad er PrEP?

LÆS OGSÅ: Andreas' drøm: En verden uden aids


Interersseret i mere LGBTQ-relateret politik? Se Out & Abouts store KV17-fokus her.


 

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies