.

Axel lagde fundamentet for vores frihed

KOMMENTAR. 25. april hylder det danske LGBT-miljø vores helte ved den årlige prisuddelingsfest, Danish Rainbow Awards – AXGIL.

fredag, 13 februar 2015 17:12

Nyt initiativ: UngPlus for unge hiv-positive

Af Kategori Sundhed & Velvære
Nyt initiativ: UngPlus for unge hiv-positive Foto: Mark Hildebrandt
Bedøm
(0 Stemmer)

Sexolog Bjorn Dotzauer har i samarbejde med Positiv-Gruppen startet et nyt initiativ for unge hiv-positive, i alderen 15-25ish, hvor de kan møde ligesindede, hygge sig og tale om forskellige emner.

Bjorn Dotzauer har længe synes, der har manglet et tilbud til helt unge hiv-positive. Positivgruppen havde af omveje hørt, at Bjorn gik med de tanker, så de spurgte om han var frisk på at være med til at starte noget op. Han har et stort netværk, og positivgruppen stiller deres hus til rådighed, hvilket er en god start.

Arrangementet foregår den sidste lørdag i hver måned, og første gang er d. 28.2. kl. 18.00-00.00ish. Adressen er PositivGruppens villa på Tesdorpfsvej 23, 2000 Frederiksberg. 

Man behøver ikke tilmelding, man kan bare møde op. Der er gratis pizza og lidt snacks samt øl og sodavand til billige penge. 

Man kan møde ligesindede og tale om tabuer om emner som fx kæresteproblemer, fordomme og bivirkninger i forhold til medicin. Det er tiltænkt som et frirum, og derfor er der også tavshedspligt, som alle vil blive informeret om d.28. Det er heller ikke meningen at tage venner med, som ikke er hiv-positive. 

Bjorn kan med baggrund som sexolog også rådgive om sexologiske emner og følelser - om man skal sige det til ens forældre, venner eller andre, og hvordan det kan gøres. Desuden kan de unge sparre med hinanden. 

Der lægges i øvrigt vægt på, at de hygger sig og evt. udvider sit netværk. Det er oplagt, at dem der har lyst kan fortsætte videre i byen. 

Tanken er, at Bjorn er med til at starte det op som frivillig, være tovholder og danne rammen for fællesskabet, og derefter skal gruppen selv køre det videre. Bjorn håber, at de hiv-positive tager initiativet til sig, og han glæder sig til at byde de 15-25ish-årige hiv-positive velkommen.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies